Arndal Getaway
Drømmer du dig væk til sol, varme og langsommelighed?
Arndal Getaway er skabt til dig, der længes efter feriefølelsen – midt i hverdagen. Uden flybilletter, pakning og pas. Bare ro, sanselighed og varme.
Du bliver budt velkommen af en medarbejder fra spaen – din første guide på rejsen mod ro.
Med et par dråber æterisk olie med duft af citrongræs på de varme sten breder der sig en sprød, tropisk stemning – som et pust fra det fjerne Østen.
Du sidder alene i stilhed i 10 minutter og mærker varmen smelte spændinger og tanker væk.
Efter saunaen anbefaler vi et koldt brusebad, efterfulgt af 5 minutters ro i spaområdet. Her får kroppen lov at lande, og vi byder på koldt vand, så du er godt hydreret, inden selve behandlingen begynder.
Din behandler henter dig – og sanserejsen fortsætter.
Med varme, melonduftende massageolier og bløde, bølgende strøg inspireret af hawaiiansk Lomi Lomi, masseres hele kroppen i et tempo, der minder om havets rytme.
Du bliver vugget, strøget og trykket ind i en følelse af vægtløshed.
Ansigtet får en fugtgivende detoxmaske med noter af blå lagune.
Mens den virker, masseres din hovedbund, så hele kroppen slipper lidt mere.
Til slut serverer vi en alkoholfri sommerdrink – Mojito eller Spritz – med smag af palmer og pause.
Arndal Getaway er til dig, der længes efter ferie – uden at rejse væk.
For roen findes allerede her, lige midt i byen.
Getaway by Arndal tilbydes året rundt – som gave, forkælelse eller pause med omtanke.
Varighed: 1 time og 15 minutter inkl. sauna
Behandlingens varighed: 55 minutter
Pris: 950 kr.
Ekstra til din behandling
Hos Arndal har du mulighed for at tilføje 30 minutters valgfri forkælelse til din behandling.
Se alle mulighederne herVores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 37 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.
Spaen kan bookes i maks. 2 timer.
Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 500 kr.
Lørdag og søndag tager vi kun imod bookninger af minimum 55 minutters varighed.
Inden din behandling viser vi dig ned til omklædningsrummet, hvor du i ro og mag kan skifte hverdagsuniformen ud med blød badekåbe og slippers. Vi ser gerne, at alle vores gæster indleder deres behandling på denne måde. Også dem, som ikke ønsker at benytte sig af den frie adgang til spaområdet. Det gør vi, fordi vores behandlingsrum ikke har omklædningsfaciliteter. Og fordi der i vores behandlingsrum flittigt bruges olier, scrubs og diverse cremer, som helst ikke skal lave ulykker på dit tøj. Endelig ligger det os også meget på sinde, at vi bruger den reserverede tid på det væsentlige fremfor på omklædning.