Glow Booster
Har du fine linjer? Grove porer? Talgknopper? Acne? Pigmentpletter? Eller måske bare en mat, trist hud, der trænger til nyt liv? Så er vores Glow Booster din nye bedste ven. Det er en ultraeffektiv frugtsyrebehandling, der efterlader din hud smukkere, glattere og mere strålende efter bare én behandling
Vores frugtsyrekompleks er en potent blanding af AHA-syrer, hvis styrkes tilpasses din hudtype og din huds tilstand.
Behandlingen starter med en rens, så huden er ren og klar til at tage imod frugtsyren, som påføres ad to omgange. Med de to lag får behandlingen maksimal effekt. Frugtsyren sidder på huden i ca. 10 minutter. I løbet af det sidste minut påfører kosmetologen en neutraliserende spray. Du vil mærke en let sviende/brændende fornemmelse på huden – den forsvinder igen efter max 20 sekunder. Næste skridt er en nærende og beroligende maske, som får evt. rødme til at lægge sig. Behandlingen fuldendes med en solbeskyttende dagcreme.
For optimal effekt anbefaler vi, at du får 3-5 behandlinger med 15 dages interval. Vedligeholdelse hver 2. måned.
Frugtsyrebehandlingen indgår også i vores Pure Facial og Luksus Facial.
Varighed: 25 minutter
Pris: 490 kr.
Klippekort med 5 behandlinger: 1.990 kr. (besparelse 460 kr.)
Køb gavekort – klippekort med 5 behandlinger
Ekstra til din behandling
Hos Arndal har du mulighed for at tilføje 30 minutters valgfri forkælelse til din behandling.
Se alle mulighederne herVores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 37 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.
Spaen kan bookes i maks. 2 timer.
Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 500 kr.
Lørdag og søndag tager vi kun imod bookninger af minimum 55 minutters varighed.
Inden din behandling viser vi dig ned til omklædningsrummet, hvor du i ro og mag kan skifte hverdagsuniformen ud med blød badekåbe og slippers. Vi ser gerne, at alle vores gæster indleder deres behandling på denne måde. Også dem, som ikke ønsker at benytte sig af den frie adgang til spaområdet. Det gør vi, fordi vores behandlingsrum ikke har omklædningsfaciliteter. Og fordi der i vores behandlingsrum flittigt bruges olier, scrubs og diverse cremer, som helst ikke skal lave ulykker på dit tøj. Endelig ligger det os også meget på sinde, at vi bruger den reserverede tid på det væsentlige fremfor på omklædning.