Arndal Neck & Shoulders Deluxe
Arndal Neck & Shoulders Deluxe er som en tur i himlen for nakke, skuldre, ryg, kranie og ansigt. Det er 85 minutters massage med brug af forskellige teknikker – en uafbrudt pause, hvor du kan nyde, koble helt af, lade tankerne flyve, og samle ny energi.
Massøren starter behandlingen med at tage sig kærligt af din ryg og den større muskulatur. Efter en halv times dybdegående massage af lænden og den øvre ryg, arbejder massøren på skuldre og nakke, hele vejen op mod kraniekanten. Næste stop er en blid ansigtsmassage. De mange små muskler i ansigtet, som konstant er på arbejde, masseres med en mild olie med rolig, kyndig hånd, og enhver spænding, som kunne udløse hovedpine, løsnes langsomt. Indimellem massagerne får du renset, peelet og plejet dit ansigt med produkter fra tyske Team Dr. Joseph, der er skabt med rene, naturlige ingredienser. Herefter lægges en fugtgivende maske, og mens den får lov til at virke, fuldendes forkælelsen med en forløsende hovedbundsmassage. Ahh.
Varighed: 1 time og 25 minutter
Pris: 1.399 kr.
Køb gavekort til to personer
Book online
Ekstra til din behandling
Hos Arndal har du mulighed for at tilføje 30 minutters valgfri forkælelse til din behandling.
Se alle mulighederne her
Vores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 37 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.
Spaen kan bookes i maks. 2 timer.
Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 500 kr.
Lørdag og søndag tager vi kun imod bookninger af minimum 55 minutters varighed.
Inden din behandling viser vi dig ned til omklædningsrummet, hvor du i ro og mag kan skifte hverdagsuniformen ud med blød badekåbe og slippers. Vi ser gerne, at alle vores gæster indleder deres behandling på denne måde. Også dem, som ikke ønsker at benytte sig af den frie adgang til spaområdet. Det gør vi, fordi vores behandlingsrum ikke har omklædningsfaciliteter. Og fordi der i vores behandlingsrum flittigt bruges olier, scrubs og diverse cremer, som helst ikke skal lave ulykker på dit tøj. Endelig ligger det os også meget på sinde, at vi bruger den reserverede tid på det væsentlige fremfor på omklædning.