Fra viden om din sundhed til handling i din hverdag
I samarbejde med privathospitalet Capio har Arndal udviklet et medicinsk sundhedsforløb, der kombinerer grundig medicinsk diagnostik med personlig rådgivning og målrettet opfølgning.
Hvad er Arndal Health?
De fleste helbredsundersøgelser slutter med en rapport. Hos Arndal begynder arbejdet først dér.
Vi hjælper dig med at forstå resultaterne, omsætte dem til konkrete handlinger og følge din udvikling over tid.
Målet er at give dig de bedste forudsætninger for et længere, sundere og mere aktivt liv.
Claus Sønderskov
Claus er læge med knap 20 års erfaring inden for sundhed, behandling, formidling og iværksætteri. Nu bringes denne samlede erfaring i spil som conciergelæge hos Arndalspa.
Her kombineres lægefaglig indsigt med en skarp holistisk tilgang til sundhed, træning og præstation.
Claus samler resultaterne, så din viden om sundhed bliver omsat til en konkret og realistisk plan.
Claus har mere end 10 år i den kliniske virkelighed og tusindvis af timer med undervisning og sundhedsformidling. De seneste ti år har han også været iværksætter og blandt andet medstifter af sundhedsvirksomhederne Redmitbarn, Redminkrop og Wellatsea.
Med fokus på medical fitness tilbydes klienter hjælp til at forstå deres situation og optimere deres sundhed gennem personlig rådgivning, forebyggende medicin og skræddersyede løsninger, der integrerer træning, livsstil og medicinsk ekspertise. Missionen er at bygge bro mellem klassisk medicin og fysisk velvære, så sundhed bliver en strategisk ressource.
Sådan foregår dit forløb
Arndal følger dig hele vejen – fra det første valg og den medicinske undersøgelse til en personlig plan, du kan bruge i hverdagen.
Arndal
Vi afklarer dine mål og hjælper dig med at vælge det sundhedsforløb, der passer bedst til dig.
Capio
Du gennemgår den helbredsundersøgelse, der indgår i den pakke, du har valgt.
Arndal
En 7-dages SENS-analyse og fysiske tests viser dine vaner, dit kondital, din muskelstyrke og funktionsevne.
Personlig plan
Claus samler resultaterne, og sammen udarbejder I en konkret plan for træning, bevægelse og livsstil.
Se hele Arndal Health-forløbet
Trin 1 · Helbredsundersøgelse hos Capio
Forløbet begynder hos Capio, hvor du gennemgår den helbredsundersøgelse, der indgår i den pakke, du har valgt.
Undersøgelsen omfatter en række medicinske analyser og målinger, som tilsammen giver et grundigt billede af din aktuelle sundhedstilstand og danner fundamentet for resten af forløbet.
Trin 2 · Din hverdag under lup
Når helbredsundersøgelsen er afsluttet, fortsætter forløbet hos Arndal.
Her gennemfører vi en 7-dages Arndal SENS-analyse. Ved hjælp af en SENS-sensor – som også anvendes i forskning – registreres blandt andet din bevægelse, dit aktivitetsniveau, din søvn, din energiomsætning og balancen mellem aktivitet og hvile.
Analysen viser, hvordan din hverdag faktisk ser ud. Det giver et præcist grundlag for at vurdere dine vaner og målrette de anbefalinger, der passer bedst til dig.
Trin 3 · Vi tester din fysiske kapacitet
Herefter gennemfører Lotte Arndal en række fysiske tests, hvor vi blandt andet måler kondital, muskelstyrke og funktionsevne.
De fysiske tests viser, hvordan kroppen fungerer i praksis, mens SENS-analysen giver et objektivt billede af dine daglige vaner. Sammen giver de en dybere forståelse af din fysiske kapacitet og dit udviklingspotentiale.
Trin 4 · Din personlige plan
Når alle resultater foreligger, mødes du med Arndals læge, Claus Sønderskov.
Han samler resultaterne fra helbredsundersøgelsen hos Capio, SENS-analysen og de fysiske tests, så I får et samlet billede af din sundhed.
På den baggrund udarbejder I sammen en konkret og realistisk plan for, hvordan du bedst kan optimere din sundhed gennem træning, bevægelse og livsstil.
For de fleste helbredsundersøgelser slutter forløbet med en konklusion. Hos Arndal begynder arbejdet først dér.
Vælg den pakke, der passer til dig
Du kan vælge mellem tre pakker – Arndal Health Essential, Premium og Executive.
Forskellen ligger alene i omfanget af helbredsundersøgelsen hos Capio. Uanset hvilken pakke du vælger, får du Arndals komplette forløb med analyser, fysiske tests og personlig rådgivning.
Essential
Essential er til dig, der ønsker en grundig helbredsundersøgelse og et godt udgangspunkt for at arbejde målrettet med din sundhed.
- Klinisk lægeundersøgelse
- Fuldt blodprøvepanel
- EKG og lungefunktion
- Livsstilssamtale
- Personlig helbredsrapport
Se hele Essential-pakken
Essential helbredsundersøgelse
Pakken omfatter de vigtigste medicinske undersøgelser og giver et solidt grundlag for den videre rådgivning og planlægning af dit sundhedsforløb.
- Udfyldelse af et spørgeskema om din helbredstilstand inden undersøgelsen
- Indledende livsstilssamtale
- Lægelig undersøgelse
- Måling af højde, vægt, BMI, fedtprocent og livvidde
- Måling af puls og blodtryk
- Lungefunktionsundersøgelse (spirometri)
- Hvile-EKG – undersøgelse af hjertets funktion i hvile
- Udvidet blodprøvepanel
- Personlig helbredsrapport
Alle undersøgelser og prøver gennemføres hos Capio, mens livsstilssamtalen og den efterfølgende gennemgang af resultaterne foregår hos Arndal.
Premium
Premium er til dig, der ønsker en mere omfattende helbredsundersøgelse og et endnu bedre grundlag for at arbejde målrettet med din sundhed.
- Klinisk lægeundersøgelse
- Ultralydsscanning af halskar og skjoldbruskkirtel
- Seismofit-kondital
- Omfattende blodprøvepanel
- Personlig helbredsrapport
Se hele Premium-pakken
Premium helbredsundersøgelse
Pakken bygger videre på Essential og omfatter blandt andet ultralydsscanning af halskar og skjoldbruskkirtel, Seismofit-kondital og en dybdegående gennemgang af dine testresultater og livsstilsfaktorer.
- Udfyldelse af et spørgeskema om din helbredstilstand inden undersøgelsen
- Indledende livsstilssamtale
- Klinisk lægeundersøgelse
- Måling af højde, vægt, BMI, fedtprocent og livvidde
- Måling af puls og blodtryk
- Lungefunktionsundersøgelse (spirometri)
- Hvile-EKG til vurdering af hjerterytme og hjertefunktion
- Omfattende blodprøvepanel
- Konditalmåling med Seismofit
- Dybdegående lægefaglig gennemgang af resultaterne
- Ultralydsscanning af halskar og skjoldbruskkirtel
- Personlig helbredsrapport med individuelle anbefalinger
Alle undersøgelser og prøver gennemføres hos Capio. Livsstilssamtalen, gennemgangen af resultaterne og den personlige rådgivning foregår hos Arndal.
Executive
Executive er til dig, der ønsker den mest omfattende indsigt i dit helbred.
- MR-helkropsscanning
- Omfattende klinisk lægeundersøgelse
- Ultralydsscanning
- Dybdegående lægefaglig gennemgang
- Personlig helbredsrapport med anbefalinger
Se hele Executive-pakken
Executive helbredsundersøgelse
Pakken omfatter en komplet medicinsk helbredsundersøgelse hos Capio, herunder MR-helkropsscanning, ultralydsscanning og et omfattende blodprøvepanel.
Sammen med Arndals analyser og rådgivning giver det det bedst mulige grundlag for en personlig plan, der kan styrke din sundhed på både kort og lang sigt.
- Indledende konsultation
- MR-helkropsscanning
- Udfyldelse af et spørgeskema om din helbredstilstand inden undersøgelsen
- Indledende livsstilssamtale
- Klinisk lægeundersøgelse
- Måling af højde, vægt, BMI, fedtprocent og livvidde
- Måling af puls og blodtryk
- Lungefunktionsundersøgelse (spirometri)
- Hvile-EKG til vurdering af hjerterytme og hjertefunktion
- Omfattende blodprøvepanel
- Dybdegående lægefaglig gennemgang af resultaterne
- Ultralydsscanning af halskar og skjoldbruskkirtel
- Personlig helbredsrapport med individuelle anbefalinger
MR-helkropsscanningen gennemføres hos Capio. Alle øvrige undersøgelser og prøver gennemføres ligeledes hos Capio, mens livsstilssamtalen, gennemgangen af resultaterne og den personlige rådgivning foregår hos Arndal.
Er du i tvivl om, hvilken pakke der passer bedst til dig?
Jeg hjælper dig gerne med at finde den løsning, der matcher dine mål og ønsker.
Skab varige resultater
En plan gør ikke forskellen alene. Det gør den måde, den bliver omsat til hverdagen på.
Derfor tilbyder vi en række opfølgningsforløb, som tager udgangspunkt i dine resultater, dine mål og den udvikling, du ønsker at skabe.
Du kan vælge alt fra en enkelt session med et personligt træningsprogram til vores mest omfattende 12-ugers Boot Camp med personlig træning, fysiske tests, kostvejledning og løbende opfølgning.
Hvis du har behov for fortsat lægefaglig sparring, kan Claus inddrages undervejs med supplerende konsultationer og vurderinger. Sammen med nye SENS-analyser, fysiske tests og eventuelle opfølgende helbredsundersøgelser kan vi dokumentere din udvikling og løbende tilpasse indsatsen.
Målet er enkelt: At give dig de bedste forudsætninger for et længere, sundere og mere aktivt liv.
Specialiserede sundhedsforløb
Arndal Bone Health
Arndal Bone Health er udviklet til dig, der ønsker at forebygge eller bremse udviklingen af knogleskørhed gennem målrettet træning, ernæring og personlig vejledning.
Forløbet bygger på den nyeste forskning, som viser, at knogler styrkes bedst gennem tung styrketræning, vægtbærende belastning og tilstrækkelig ernæring. Samtidig arbejder vi målrettet med muskelstyrke, balance og funktionsevne for at reducere risikoen for fald og knoglebrud.
Målet er at styrke dine knogler og give dig de bedste forudsætninger for et langt og aktivt liv.
Sådan foregår Bone Health
Du får tre individuelle træningsprogrammer fordelt over de seks måneder. Programmerne udvikles løbende, og belastningen øges i takt med din progression.
Opstart
DEXA-scanning hos Capio og personlig opstartskonsultation. Vi gennemgår resultat, mål, aktivitet og kost og lægger dit første træningsprogram.
Måned 1–3
Vi opbygger styrke og træningsteknik. Dit program tilpasses løbende dit niveau og din udvikling.
Måned 4–6
Vi evaluerer udviklingen, justerer programmet og følger op på træning, ernæring og motivation.
Afslutning
Ny DEXA-scanning. Vi sammenligner resultaterne og lægger en plan for at fastholde fremgangen.
Hvem er forløbet relevant for?
Forløbet er særligt relevant, hvis du:
- Har fået konstateret osteopeni eller osteoporose.
- Er i eller efter overgangsalderen.
- Har lav knoglemineraltæthed eller øget risiko for knogleskørhed.
- Er meget slank eller har haft et lavt energiindtag gennem længere tid.
- Ønsker at forebygge knogletab og bevare din styrke med alderen.
- Ønsker et individuelt og evidensbaseret forløb med tæt personlig opfølgning.
Derfor virker Arndal Bone Health
Hos mange stopper et DEXA-resultat med en besked om, at knogletætheden er lav. Hos Arndal begynder arbejdet først dér.
Vi hjælper dig med at omsætte resultatet til konkrete handlinger gennem målrettet træning, ernæring og personlig vejledning. Under hele forløbet følger vi din udvikling og tilpasser træningen, så den fortsat styrker både muskler og knogler.
Målet er ikke blot at måle dine knogler – men aktivt at gøre dem stærkere.
Sådan foregår Bone Health
Du får tre individuelle træningsprogrammer fordelt over de seks måneder. Programmerne udvikles løbende, og belastningen øges i takt med din progression. Der er to personlige træningssessioner til hvert program.
Opstart
Forløbet begynder med en DEXA-scanning hos Capio, som måler din knoglemineraltæthed.
Herefter mødes vi til en personlig opstartskonsultation, hvor vi gennemgår resultatet, taler om dine mål og ser på din træning, dit aktivitetsniveau og din kost. På den baggrund udarbejder vi dit første individuelle træningsprogram.
Måned 1–3
De første tre måneder fokuserer vi på at opbygge styrke, forbedre din teknik og skabe den belastning, som stimulerer både muskler og knogler.
- Løbende progression, så træningen udvikler sig i takt med, at du bliver stærkere
- Fokus på tung styrketræning, vægtbærende belastning, power, balance og funktionel styrke
- Individuel tilpasning med hensyn til dit niveau og eventuelle fysiske udfordringer
Måned 4–6
De sidste tre måneder følger vi løbende op og sikrer, at træningen fortsat udvikler sig i takt med dine fremskridt.
- Vi evaluerer din udvikling
- Vi justerer dit træningsprogram
- Vi øger belastningen, når det er relevant
- Vi følger op på træning, ernæring og motivation
Afslutning
Efter seks måneder gennemføres en ny DEXA-scanning, så vi kan sammenligne resultaterne med din første måling.
Vi gennemgår udviklingen sammen og lægger en plan for, hvordan du bedst fastholder dine resultater.
Priser
Er Arndal Bone Health det rette forløb for dig?
Kontakt os gerne for en uforpligtende snak – så finder vi sammen ud af, om forløbet passer til dig og dine mål.
Arndal Health 365
Arndal Health 365 er udviklet til dig, der ønsker mere end et øjebliksbillede af din sundhed og fysiske form. Forløbet hjælper dig med at holde fast i de gode vaner og skabe varige resultater gennem løbende analyser, personlig træning og tæt opfølgning.
Hos Arndal tror vi ikke, at målinger alene skaber resultater. Det gør kontinuitet, den daglige indsats og evnen til løbende at tilpasse træningen i takt med kroppens udvikling og hverdagens krav.
Gennem året følger vi din udvikling med analyser, fysiologiske målinger og personlig sparring. På den baggrund justerer vi løbende din træning, så den passer til dine mål, din udvikling og din hverdag.
Målet er at give dig et stærkt grundlag for at arbejde langsigtet med din sundhed – og gøre det lettere at fastholde de resultater, du skaber.
Et forløb, der følger med dig
Målinger
2 x Arndal SENS-analyse og 4 x Arndal Body Age følger din udvikling gennem året.
Personlig plan
Individuelt tilpassede træningsprogrammer tager udgangspunkt i dine mål, dine målinger og din hverdag.
Løbende justering
Vi følger progression, styrke, kondition og fysisk kapacitet og justerer træningen undervejs.
Sparring & kontinuitet
Faglig sparring gennem året hjælper dig med at fastholde gode vaner og skabe varige resultater.
Forløbet indeholder
Arndal SENS-analyse
Arndal Body Age
Træningsprogrammer
Individuelt tilpassede træningsprogrammer
Løbende justering
Løbende evaluering og justering af træningen
Opfølgning
Opfølgning på progression, styrke, kondition og fysisk kapacitet
Faglig sparring
Faglig sparring gennem året med fokus på sundhed og kontinuitet
Priser for Arndal Health 365
Hos Rikke Lacour
Hos Lotte Arndal
Ønsker du at gennemføre forløbet gennem din arbejdsgiver eller virksomhed, er du velkommen til at kontakte os. Vi rådgiver gerne om mulighederne.
Er du klar til at tage det første skridt?
Vi tager gerne en uforpligtende snak om dine mål og hjælper dig med at finde det sundhedsforløb, der passer bedst til dig.