New Mother

Som nybagt mor vil du opleve en masse nye og dejlige sider af livet. Men de fleste vil også opleve, at noget så skønt som at løfte, bære og pusle sin baby, faktisk er temmelig hårdt for ryg og skuldre. Og at de ikke længere har helt så meget tid til at pleje sig selv i. Derfor har vi sammensat en pakke, der sætter lige præcis de områder i fokus.

Vi begynder med 25 minutters lindrende massage af nakke og øvre ryg. Herefter får du en af de mest effektive behandlinger mod ”træt” hud, der findes: Først en diamantslibning, der fjerner alle de døde hudceller, og dernæst en oxygenbehandling, hvor vi med en særlig fugtgivende serum puster nyt liv i dit ansigt. Behandlingen rundes af med farvning af bryn og vipper, så du også kan se godt ud ’au naturelle’. For hvem har tid til at lægge makeup, når de lige er blevet mor?

Så når du køber eller indløser et gavekort til New Mother får du mit online hjemmetræningsprogram til Efterfødsel med – kvit og frit (værdi 497 kr.).

Efterfødselsprogrammet hjælper dig til at få en flot og stærk mor-krop med fokus på mave, ryg og bækkenbund.

Træningsprogrammet anbefales af Charlotte Wilken-Jensen, speciallæge i kvindesygdomme og fødsler, ledende overlæge, fødeafdelingen, Amager Hvidovre Hospital og af Politikens sundheds-’brevkassedame’, professor Bente Klarlund Pedersen. Klik ind og læs mere HER.

Varighed: 1 time og 55 minutter
Pris: 1.475 kr.

Køb gavekort      Book tid online

Ekstra til din behandling

Hos Arndal har du mulighed for at tilføje 30 minutters valgfri forkælelse til din behandling.

Se alle mulighederne her

Vores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 37 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.

Spaen kan bookes i maks. 2 timer.

Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 500 kr.

Lørdag og søndag tager vi kun imod bookninger af minimum 55 minutters varighed.

Inden din behandling viser vi dig ned til omklædningsrummet, hvor du i ro og mag kan skifte hverdagsuniformen ud med blød badekåbe og slippers. Vi ser gerne, at alle vores gæster indleder deres behandling på denne måde. Også dem, som ikke ønsker at benytte sig af den frie adgang til spaområdet. Det gør vi, fordi vores behandlingsrum ikke har omklædningsfaciliteter. Og fordi der i vores behandlingsrum flittigt bruges olier, scrubs og diverse cremer, som helst ikke skal lave ulykker på dit tøj. Endelig ligger det os også meget på sinde, at vi bruger den reserverede tid på det væsentlige fremfor på omklædning.