Sensitive Skin Facial

Sensitive Skin Facial er en beroligende og anti-inflammatorisk ansigtsbehandling, der er skabt til sensitiv hud, rødme og rosacea. Behandlingen fokuserer på at styrke hudens barriere og reducere irritation uden at tilføre varme, hvilket sikrer en nænsom, men effektiv pleje. Kølende lymfedrænage med isglobes hjælper med at mindske inflammation og synlige blodkar, mens de beroligende og nærende produkter fra Team Dr Joseph skaber balance og komfort i huden.

Behandlingen starter med en skånsom rens efterfulgt af en mild enzympeeling, der nænsomt fjerner døde hudceller uden at irritere huden. Hvis nødvendigt, udføres lette dybderensninger for at sikre en frisk og ren hudoverflade. Herefter påføres en lindrende maske, der reducerer rødme og inflammation, mens en blid hovedbundsmassage giver en ekstra følelse af velvære.

For at afslutte behandlingen anvendes en kølende lymfedrænage med isglobes, der indsnævrer blodkarrene, dæmper rødme og giver huden en frisk, ensartet glød. Til sidst påføres et ekstra beroligende serum samt couperose-creme, der nærer og beskytter huden, så den føles afbalanceret, styrket og strålende.

Varighed: 55 minutter
Pris: 795 kr.

Køb gavekort 

Book online

Ekstra til din behandling

Hos Arndal har du mulighed for at tilføje 30 minutters valgfri forkælelse til din behandling.

Se alle mulighederne her

Vores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 37 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.

Spaen kan bookes i maks. 2 timer.

Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 500 kr.

Lørdag og søndag tager vi kun imod bookninger af minimum 55 minutters varighed.

Inden din behandling viser vi dig ned til omklædningsrummet, hvor du i ro og mag kan skifte hverdagsuniformen ud med blød badekåbe og slippers. Vi ser gerne, at alle vores gæster indleder deres behandling på denne måde. Også dem, som ikke ønsker at benytte sig af den frie adgang til spaområdet. Det gør vi, fordi vores behandlingsrum ikke har omklædningsfaciliteter. Og fordi der i vores behandlingsrum flittigt bruges olier, scrubs og diverse cremer, som helst ikke skal lave ulykker på dit tøj. Endelig ligger det os også meget på sinde, at vi bruger den reserverede tid på det væsentlige fremfor på omklædning.