Time Out

Vores absolutte bestseller i spapakke-kategorien, som med sin særlige kombination af kropsmassage, ansigtspleje og s(p)alig ro giver dig mulighed for at trække stikket for en stund. 

Din pause begynder i vores spaområde, hvor du ganske automatisk vil komme ned i gear, inden din behandler henter dig og bringer dig endnu længere ned – dét med en times klassisk kropsmassage, der bygger på fingertryk, strygninger og petrissage af det øvre muskellag. Massagen stimulerer cirkulationen, løsner spændinger og giver øget velvære.

Nakke, skulder, ansigt og hovedbund skal ikke snydes, men før massagen når helt derop, skal du forkæles med vores Wellness Facial – en behandling, hvor du får renset, peelet og forkælet ansigtet med produkter fra PAYOT-serien. Produkterne er udviklet på naturlige ingredienser, der på hver deres måde styrker huden. Planter og bægerdygtighed er i fokus i den holistiske hudplejeserie.

Med kyndige hænder og velgørende æteriske olier vil din behandler nu massere hele din hårdtarbejdende ansigtsmuskulatur og derved afhjælpe spændinger, der fx ofte er roden til hovedpine. Massagen stimulerer også lymfesystemet, som hjælper med at holde huden flot og spændstig, så der er flere gode grunde til at nyde den.

Tiden er kommet til at vende tilbage til virkeligheden. Glæd dig til at gå herfra med ny og lækker glød i ansigtet og med en følelse af at have været (meget) langt væk fra hverdagens stress og jag.

Varighed: 1 time og 55 minutter
Pris: 1.520 kr. per person.

Køb gavekort til en person      Book tid online

Ekstra til din behandling

Hos Arndal har du mulighed for at tilføje 30 minutters valgfri forkælelse til din behandling.

Se alle mulighederne her

Vores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 37 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.

Spaen kan bookes i maks. 2 timer.

Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 500 kr.

Lørdag og søndag tager vi kun imod bookninger af minimum 55 minutters varighed.

Inden din behandling viser vi dig ned til omklædningsrummet, hvor du i ro og mag kan skifte hverdagsuniformen ud med blød badekåbe og slippers. Vi ser gerne, at alle vores gæster indleder deres behandling på denne måde. Også dem, som ikke ønsker at benytte sig af den frie adgang til spaområdet. Det gør vi, fordi vores behandlingsrum ikke har omklædningsfaciliteter. Og fordi der i vores behandlingsrum flittigt bruges olier, scrubs og diverse cremer, som helst ikke skal lave ulykker på dit tøj. Endelig ligger det os også meget på sinde, at vi bruger den reserverede tid på det væsentlige fremfor på omklædning.