Spring Facial
Vi satser på, at solen nu endelig er kommet for at blive, og at det derfor også er blevet tid til lidt ‘kosmetologisk forårsrengøring’. Derfor har vi sammensat en ansigtsbehandling, der gør dig mere end klar til at bevæge dig ud i det gode vejr. Spring Facial, som vi kalder behandlingen, er på tilbud i hele maj, så hvis du vil af med den triste vinterhud, skal du ikke tøve med at slå til.
Arndal Spring Facial starter med rens efterfulgt af vores eminente diamantslibning, der eksfolierer hudens øverste lag med en lille rund spids besat med diamantstøv. På nænsom vis fjerner de fine støvkorn overskydende fedt, snavs og døde hudceller på hudens overflade for på nærmest magisk vis at afsløre lysere, blødere og yngre hud nedenunder. Diamantslibningen gør også din hud klar til udrensningen, hvor kosmetologen fjerner de urenheder, der måtte være tilbage.
Efter snavs, fedt og døde hudceller er fjernet giver vi mere liv til din hud med den effektive C-vitamin maske fra Murad. Den vitaminholdige serum eksfolierer blidt, men effektivt for øjeblikkeligt at udglatte, lysne og øge hudens udstråling. Mens masken gør sin indvirkning, får du afslappende hovedbundsmassage. Og når masken har gjort sit arbejde med at give din hud et flottere og glat udseende, får du yderligere 10 minutters massage inden behandlingen rundes af med serum og solbeskyttelse.
Resultat: Alle spor af kedelig vinterhud er forsvundet og en ny funklende dig kan springe ud i foråret.
Varighed: 55 minutter
Normalpris: 795 kr.
Kampagnepris i maj: 595 kr.
Book online – Køb på gavekort (gyldigt i 3 år)
Nb. Kan bookes mandag til torsdag.
Vores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 37 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.
Spaen kan bookes i maks. 2 timer.
Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 500 kr.
Lørdag og søndag tager vi kun imod bookninger af minimum 55 minutters varighed.