Arndal Afternoon Tea

Hos Arndal er vi gået sammen med Peter Beier om at lave skabe den helt perfekte eftermiddag til jer, som værdsætter wellness og velsmag lige højt. Vi er nemlig så heldige, at chokolademesterens cafébutik ligger kun fristende få skridt fra os. Og ud af det gode næsten-naboskab er kommet en ny perle af en pakke, som vi kalder Arndal Afternoon Tea.

Den nøje sammensatte – og ivrigt prøvesmagte – oplevelsespakke består af 25 minutters Klassisk Massage med fri adgang til spaområdet ikke kun før, men også efter massagen, så I kan samle appetit til eftermiddagens kulinariske højdepunkt: Peter Beiers absolut udsøgte Afternoon Tea, som kombinerer den traditionelle engelske Afternoon Tea med lækkerier fra det danske køkken og – naturligvis – gavmilde mængder af chokolade. Se alt det gode, der venter jer lige her.

I kan naturligvis også vælge at starte eftermiddagsforkælelsen i Peter Beiers hyggelige rammer, hvis I har mere appetit på det. Blot fortæl os, hvornår I ønsker at sætte jer til bords, så klarer vi bestillingen.

Pris pr. person:  770 kr.

Nyd 30 minutters ekstra massage for 300 kr. 

Gavekort til Arndal Afternoon Tea to personer med 25 minutters massage
Gavekort til Arndal Afternoon Tea to personer med 55 minutters massage

NB. Pakken med 25 minutters massage kan kun bookes fra mandag til fredag. Lørdag og søndag er massagetiden 55 minutter. Ønsker du at gøre hverdagsforkælelse til weekendluksus, kan du opgradere pakken for 300 kr.  

Vores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 37 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.

Spaen kan bookes i maks. 2 timer.

Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 500 kr.