Stress Release

Arndals Stress Release er en helt ny og ganske særlig behandling med fokus på fuldkommen afslapning og ro. Det er 115 forløsende minutter, hvor spændinger i muskler og nervesystem lindres med rolige bevægelser og blide tryk. Efter en times afslappende kropsmassage, kommer turen til dit ansigt. I 55 minutter arbejder din behandler med unikke teknikker fra Japansk Lifting – en metode, der ikke kun får musklerne i dit ansigt til at slappe af, så fine linjer og fuger synligt reduceres, men også får hele dit nervesystem og din krop til at slappe af.

Med Arndal Stress Release kan du slippe enhver form for fastlåshed, uro og stress i både tanker og krop. Det er den ultimative gave til dig selv.

Varighed: 1 time og 55 minutter 

Pris: 1.520 kr. 

Køb gavekort 

Book tid online

Ekstra til din behandling

Hos Arndal har du mulighed for at tilføje 30 minutters valgfri forkælelse til din behandling.

Se alle mulighederne her

Vores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 37 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.

Spaen kan bookes i maks. 2 timer.

Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 500 kr.

Lørdag og søndag tager vi kun imod bookninger af minimum 55 minutters varighed.

Inden din behandling viser vi dig ned til omklædningsrummet, hvor du i ro og mag kan skifte hverdagsuniformen ud med blød badekåbe og slippers. Vi ser gerne, at alle vores gæster indleder deres behandling på denne måde. Også dem, som ikke ønsker at benytte sig af den frie adgang til spaområdet. Det gør vi, fordi vores behandlingsrum ikke har omklædningsfaciliteter. Og fordi der i vores behandlingsrum flittigt bruges olier, scrubs og diverse cremer, som helst ikke skal lave ulykker på dit tøj. Endelig ligger det os også meget på sinde, at vi bruger den reserverede tid på det væsentlige fremfor på omklædning.