Foot Wellness

Nede i dine sko venter dine mest trofaste følgesvende på én ting: opmærksomhed. Og her er pakken til dig, der synes, de har mere end fortjent det.

Behandlingen begynder i vores hyggelige spalounge med frisk frugt på tallerkenen, vores hjemmelavede ingefær-te og fødderne godt placeret i vores smukke træfodbad. Mens du sidder og nyder teen, genfødes dine fødder med forfriskende citron og citrongræs i karret. 

Fødderne skal op af vandet nu, men kun for med en blanding af økologisk salt og olie at blive frigjort for døde hudceller – en scrub, der strækker sig helt op til dine kræ. Denne meget behagelige del af Foot Wellness foregår i vores behandlingsrum, så du kan ligge godt imens. Efter scrubben pakkes dine fødder ind i en kølende og fugtgivende maske. Og lige så lindrende på trætte og ømme fødder den er, lige så forløsende er den hovedbundsmassage, du modtager, mens den sidder på. Den smule af masken, som dine fødder ikke labber i sig, fjernes til sidst med varme håndklæder, inden din behandler siger tak for i dag med en svært afslappende fod- og lægmassage i vores blødgørende kokosolie.

Varighed: 55 minutter 

Normal pris: 750 kr.

Køb gavekort

Book tid online

Ekstra til din behandling

Hos Arndal har du mulighed for at tilføje 30 minutters valgfri forkælelse til din behandling.

Se alle mulighederne her

Vores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 37 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.

Spaen kan bookes i maks. 2 timer.

Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 500 kr.

Lørdag og søndag tager vi kun imod bookninger af minimum 55 minutters varighed.

Inden din behandling viser vi dig ned til omklædningsrummet, hvor du i ro og mag kan skifte hverdagsuniformen ud med blød badekåbe og slippers. Vi ser gerne, at alle vores gæster indleder deres behandling på denne måde. Også dem, som ikke ønsker at benytte sig af den frie adgang til spaområdet. Det gør vi, fordi vores behandlingsrum ikke har omklædningsfaciliteter. Og fordi der i vores behandlingsrum flittigt bruges olier, scrubs og diverse cremer, som helst ikke skal lave ulykker på dit tøj. Endelig ligger det os også meget på sinde, at vi bruger den reserverede tid på det væsentlige fremfor på omklædning.