Sødestoffer eller ikke sødestoffer?
“Sødestoffer eller ikke sødestoffer, er (atter) det store spørgsmål”.
Sødestoffer. Kunstige sødemidler. Kunstigt fremstillet sukker. Aspartam, sukralin, stevia, erythritol, sukrin, saccharin og sucralose. Kært barn har mange navn og omtales i såvel litteraturen som i folkemunde. En fællesbetegnelse for disse særligt ombruste kemiske bindinger er “kunstigt fremstillet sukker”.
Indtaget af kunstige sødemidler er endnu en gang et heftigt kommenteret og diskuteret emne indenfor sundhedsdebatten. I 2022 udkom en artikel i British Journal of Medicine(1) og for nylig (maj 2023) udgav WHO en større rapport (2), der har afledt stor opmærksomhed, debat og kommentarer i medier og blandt bloggere og influensers på mange SoMe-platforme. Overskrifterne kalder på opmærksomhed og kan i den grad vække et følelsesrespons og sætte en debat i kog. Her er blot nogle eksempler på sådanne overskrifter:
Fra “WHO advarer: – Drop det!” (3), “Skelsættende nyt om sødestoffer: Kan øge risikoen for fedme” (4), WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler” (5), “Nyt studie: Sødestof kan føre til hjertestop og slagtilfælde”(11) til nogle mindre følelsesladet overskrifter som “WHO fraråder brug af sødestoffer til vægttab. Dansk forsker undrer sig”(7) og “Kunstige sødemidler, sundhed og vægttab – bør det undgås?” (6).
I de næste par afsnit fremhæves et lille udsnit af den videnskabelige litteratur, der har undersøgt hvilken respons, indtag af kunstige sødestoffer kan medføre. Som med al anden forskning og videnskabelig litteratur er det en kunst at forholde sig nysgerrig, og samtidig kritisk, i forsøget på at forstå den nuværende litteraturs overordnede linjer samt de enkelte studiers specifikke resultater. Hvilken information og viden kan man reelt uddrage af de videnskabelige undersøgelser? Hvordan er man kommet frem til resultaterne, på hvem er de foretaget, i hvor lang tid har man undersøgt responset, hvor mange gange har man fundet de samme resultater, og for hvem er det i så tilfælde overførbart til og relevant for?
Tilbage i 2014 (9) påviste en forskergruppe, at mus der blev givet saccharin påvirkede tarmenes mikrobiota, og at dette medførte dårligere blodsukkerkontrol. Studiet og dets resultater skabte stor opmærksomhed og nysgerrighed i forhold til, hvorvidt disse resultater også ville gøre sig gældende for mennesker. Som med mange videnskabelige undersøgelser er resultater og konklusioner en kombination af mange faktorer og afhænger i stor grad af forsøgsdesignet – kort forstået som, hvordan, på hvem, i hvor lang tid, hvor stort indtag eller eksponering blev studiet foretaget på,osv. Forsøgsdesignet er med andre ord afgørende i forhold til at vurdere, hvad resultaterne reelt siger, og til hvem/hvad det kan bruges til? En undersøgelse fra 2021 (10) kunne eksempelvis ikke påvise at saccharin førte til forringet blodsukkerkontrollen hos menensker. Den samme forskergruppe der i 2014 vakte opmærksomheden omkring nedsat blodsukkerkontrol hos mus, kunne i 2022 derimod påvise en tilsvarende negativ effekt på blodsukkerkontrollen hos mennesker (11). Et andet studie fra 2023 (12) viste, at eryhtritiol bevirkede en negativ effekt på forskellige hjertekredsløbsfunktioner.
I maj 2023 udgav WHO den meget omtalte rapport om indtag af fødevarer med kunstige sødestoffer, der ifølge rapporten havde flere negative helbredsudfald til følge (2). Rapporten omhandlede blandt flere ting, at indtag af fødevarer med kunstige sødestoffer blev kædet til negative effekter på en række forskellige sundhedsmarkører, herunder (over)vægt, BMI, risiko for udvikling af type 2 diabetes og andre hjertekarrelaterede sygdomme (forhøjet blodtryk, blodpropper mm.) WHOs rapport er en større omgang læsestof, idet den består af i alt 210 sider og betegnes derudover som et paraplystudie, hvilket henviser til, at det er en “oversigt over oversigtsartikler”. Resultaterne fra rapporten baseres på et højt antal studier (knap 300), heraf primært randomiserede kontrolstudier og befolkningsundersøgelser.
Hvad enten de ovenfornævnte studier, der altså blot er et lille udvalg af de mange videnskabelige artikler der omhandler mulige effekter ved indtag af kunstige sødestoffer, og hvad enten der henvises til enkeltstående studier, oversigtsartikler eller endda “paraplystudier” med stort dataindhold, så er det en udfordring at fortolke og forstå, hvad der er “op og ned” i kunstige sødestoffers effekt på vores sundhed.
Skal man straks droppe al indtag af kunstige sødemidler? Skal light-sodavand erstattes af almindelig sodavand, for det naturlige sukker er vel bedre end det kunstigt fremstillet? Er der på nuværende tidspunkt tilstrækkelig med videnskabelig evidens for, at kunstige sødemidler er gift for kroppen, og med stor sandsynlighed øger risikoen for udvikling af en række hjertekarrelaterede sygdomme?
De følelsesbetonede overskrifter, debatindlæg, påstande og kommentarspor som især artiklen fra BMJ og WHOs rapport har afledt, er enorm stor og ofte vinklet, så de skaber opmærksomhed i medier og blandt læsere. Hvad er mon din, som læser af denne artikel, egen holdning til kunstige sødestoffer? Hører du til dem der argumenterer gennem naturlighedsargumentet, hvor alt der er naturligt er bedre end det kunstigt og kemisk fremstillet? Eller er du i den modsatte grøft ikke spor kritisk, og fornægter du måske endda den videnskabelige forskning, der understøtter de mange negative effekter indtag af fødevarer med kunstige sødestoffer kan have? Spørg dig selv, hvad du baserer dine påstande og holdninger på?
Jeg vil i artiklen afslutningsvist redegøre mine nuværende synspunkter på indtag af kunstige sødestoffer ved at fortolke den nuværende videnskabelige evidens med både åbenhed og gennem kritisk nysgerrighed. Viden er foranderlig og kan i morgen ændre sig og dermed påvirke og ændre de nuværende argumenter og anbefalinger, der ligger til grund for en videnskabelig forståelse af sødestoffers betydning for såvel raske, prædisponerede og sygdomsdiagnosticerede personer.
Alle kunstige sødestoffer er ikke ens. De er forskelligt sammensat og påvirker derfor kroppen forskelligt, lige såvel som det individuelle respons på indtag af forskellige kunstige sødestoffer også er forskelligt. Nogle kunstig tilsatte sødestoffer lader til, at påvirke blodsukkerkontrollen negativt (eksempelvis saccharin, sucralose og eryhtritol), med 10-15% stigning i blodsukkerkoncentrationen (1), hvor både mængden af indtagelsen var realistiske samtidig med at effekten på denne forøgede blodsukkerkontrol fandt sted hos raske personer, der ikke i forvejen var vant til at indtage kunstige sødestoffer på daglig basis. Dog er det ligeså vigtigt at nævne, at denne effekt var forbipassende og forsøgspersonernes blodsukkerkoncentration vendte tilbage til normalværdier efter en uge (11).
Skal man derfor konkludere, at alle kunstige sødestoffer og/eller blot de tre ovenfornævnte typer af sødestoffer per automatik er skadelige og helt skal undgås? Hvilke implikationer kunstige sødestoffer kan have over længere tid står stadigvæk tilbage at blive undersøgt. Anbefalinger for eventuelle fravalg af disse stoffer bør derfor ses i forhold til den enkeltes nuværende indtag af kunstige sødestoffer (hvor stor, hyppigt og hvilke specifikke stoffer udgør det samlede indtag?) og bør desuden samtidig vurderes i forhold til personens nuværende blodsukkerkontrol og eventuelle præ-diabetiske disponeringer.
En anden pointe, der dermed bidrager til min samlede vurdering af betydning og eventuel risiko som kunstigt tilsat sødestoffer potentielt måtte udgøre, er det faktum at danske varer er reguleret af Fødevarestyrelsen og underlagt de lovmæssige krav for indhold, type og mængder. Fødevarestyrelsen forestår fødevaresikkerheden gennem videnskabelig baseret vurderinger, og er således med til at sikre at dansk fødevarekontrol reguleres. Fødevarestyrelsen er desuden underlagt EU’s risikovurderingskontrol (EFSA), i forhold til tilladte mænger af eksempelvis tilsatte sødestoffer i vores fødevarer (13). Som eksempel kan et meget anvendt sødestof, aspartam, i denne forbindelse nævnes. EFSA lavede i 2013 en sikkerhedsvurdering af sødestoffet aspartam,. Vurderingen var baseret på ca. 600 studier, og konklusionen var, at indtag af aspartam er ganske sikkert. Hertil hører det sig også til at nævne, at denne sikkerhedsvurdering er lavet i forhold til ADI (Acceptable Daily Intake) værdier, hvilket typisk er væsentlig højere end det normale indtag (10-100 gange højere). EFSA har ikke sidenhen ændret denne sikkerhedsvurdering og de dertil generelle anbefalinger for brug og indtag af aspartam (14).
Nuværende videnskab kalder på flere længerevarende højkvalitetsstudier og kontrolstudier, der undersøger især den længerevarende effekt, som kunstig sødestoffer kan have. Især på tarmens mikrobiota – og funktion, samt for eventuel indirekte og negativ effekt på andre kropslige reguleringer og funktioner. Dog kan især nogle kunstig sødestoffer allerede nu vurderes, at have en klinisk relevans for personer der er disponeret for type 2 diabetes, for præ-diabetikere eller personer med andre hjertekarsygdomme, hvis blodsukkerkontrol ikke er normal.
Det var en lang argumentation bag et ret enkelt budskab, der skal lyde fra min side: baseret på den nuværende evidens og anbefaling fra Fødefarestyrelsen, vil indtag af kunstige sødemidler ikke udgøre nogen form for risiko for langt størstedelen af den danske befolkning. Så længe det er tilfældet er det bare at sige skål i pepsi max, cola zero eller anden sukkerfri læskedrik, der kan nedkøle dig her i sommervarmen.
Referencer
1. BMJ (https://www.bmj.com/content/378/bmj-2022-071204)
2. WHO (https://www.who.int/publications/i/item/9789240046429)
3. (https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/who-advarer-drop-det/9769433)
4. https://videnskab.dk/krop-sundhed/skelsaettende-nyt-om-soedestoffer-kan-oege-risiko-for-fedme/
5. https://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/who-foreslaar-forbud-mod-kunstige-soedemidler/
6. https://denplantebaseredesygeplejerske.com/kunstige-soedemidler-sundhed-vaegttab/
9. https://www.nature.com/articles/nature13793
10. https://microbiomejournal.biomedcentral.com/articles/10.1186/s40168-020-00976-w
11. https://www.cell.com/cell/pdf/S0092-8674(22)00919-9.pdf
12. https://www.nature.com/articles/s41591-023-02223-9
14. https://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/aspartame#faq
Faglige perspektiver og inspiration til artiklens indhold er også hentet fra følgende podcast serier og episoder:
– “Slut med forbudt” med Morten Svane og Morten Elsø #23 Nyt sødemiddelstudie!”, #”Sukker er gift for kroppen!
– Stærk & smertefri af Jacob Beerman episode Jul#22 “Å nej, det er gift” – om kunstige sødemidler og tilsætningsstoffer
– Sundhedsmagasinet med Henrik Duer og Eskild Ebbesen, “Skal du droppe sødemiddel i forbindelse med dit vægttab? Ny raspport fra WHO sætter debatten i kog.
