I en verden, hvor diættrends kommer og går hurtigere end sommervejret i Danmark, er kulhydrater ofte blevet dæmoniseret som hovedsynderen bag vægtøgning. “Skær ned på kulhydraterne,” siger de. “Undgå ris, pasta og brød for enhver pris,” hører vi. Men hvad nu hvis kulhydrater ikke er det egentlige problem?

For at udfordre dette gængse narrativ, brugte jeg platformen ourworldindata.org for at dykke ned i nogle tal omkring overvægt, kulhydratindtag og dagligt kalorieindtag, og sammenligne disse tal på tværs af USA, Europa og Sydøstasien. Denne platform, som er kendt for sin omfattende datadækning om global sundhed, ernæring og en række andre emner, giver alle mulighed for på et øjeblik at bekræfte og udforske disse tal selv. Således inviterer jeg læserne til selv at dykke ned i dataens verden og se de fascinerende sammenhænge mellem kost, kalorieindtag og fedme globalt.

WHO, Global Health Observatory (2022) – processed by Our World in Data

I 1975 var andelen af overvægtige (defineret ved en BMI over 25) i USA på 41%, i Europa på 39,2%, og i Sydøstasien kun på 5,8%. Rul tiden frem til 2016, og disse tal har taget et spring – til 67,9% i USA, 58,7% i Europa, og 21,9% i Asien. Interessant nok, ser vi en bemærkelsesværdig forskel, når vi sammenligner dette med indtaget af kulhydrater.

Sammenligning af forekomst af overvægt mellem USA, Europa og Sydøstasien, fra 1975 

og 2016 (tal er fra ovenstående tabel).

I 2016 indtog den gennemsnitlige amerikaner 1788 kcal fra kulhydrat om dagen (48% af dagligt kalorieindtag), europæeren 1807 kcal (53%), mens den gennemsnitlige sydøstasiat indtog 1962 kcal (69,5%). På trods af et højere kulhydratindtag i Sydøstasien, er forekomsten af fedme betydelig lavere sammenlignet med Vesten.

Food and Agriculture Organization of the United Nations – processed by Our World in Data

Disse tal maler et klart billede: Der er ingen direkte sammenhæng mellem kulhydratindtag og overvægt. Faktisk, i 1975 udgjorde kulhydrater endda 78% af det daglige kalorieindtag i Sydøstasien! Så hvad er forskellen? Kalorieindtag. 

I 2016 var det daglige kalorieindtag 3711 kcal i USA, 3391 kcal i Europa, og kun 2819 kcal i Sydøstasien. Interessant nok var det gennemsnitlige daglige kalorieindtag i 1975 væsentligt lavere i Sydøstasien (2012 kcal) sammenlignet med Europa (3280 kcal) og USA (3150 kcal). Dette fremhæver en vigtig observation: Der er en tydeligere sammenhæng mellem det totale daglige kalorieindtag og forekomsten af overvægt end mellem kulhydratindtagets andel af den samlede kost og overvægt.

Disse oplysninger, som stammer fra ourworldindata.org, baseres på data fra anerkendte kilder såsom WHO og FAO (Food and Agriculture Organization), hvilket giver et solidt grundlag for vores forståelse af global ernæring og sundhedstrends. 

Dette fører os til en vigtig konklusion: Det er det samlede kalorieindtag – ikke kulhydrater – der afgør, om du tager på. Kulhydrater er ikke fjenden. I stedet for at fokusere på at fjerne specifikke fødevarer fra din kost, bør vi rette opmærksomheden mod at opretholde en balanceret kost og holde øje med det samlede energiindtag.

Kroppen har brug for alle tre makronæringsstoffer – kulhydrater, proteiner og fedtstoffer – for at fungere optimalt. Hver af disse næringsstoffer spiller unikke roller i kroppen, fra at fungere som energikilder til at støtte celleopbygning, hormonproduktion og meget mere. At fokusere ensidigt på at reducere eller eliminere et enkelt makronæringsstof fra kosten overser den komplekse symfoni af, hvordan disse næringsstoffer arbejder sammen for at støtte vores helbred.

Så næste gang du står over for valget om din kost, husk på vigtigheden af at balancere dit indtag af alle makronæringsstoffer frem for at udelukke specifikke fødevaregrupper. En holistisk tilgang til ernæring, hvor man værdsætter og inkluderer en mangfoldighed af fødevarer, vil ikke alene støtte en sund vægt, men også fremme generel trivsel og sundhed.

1. WHO, Global Health Observatory (2022) – processed by Our World in Data. “Indicator:Prevalence of overweight among adults, BMI ≥ 25 (age-standardized estimate) (%) – Sex:Both sexes”. WHO, Global Health Observatory (2022).
2. Food and Agriculture Organization of the United Nations – processed by Our World in Data. “Animal protein”. Food and Agriculture Organization of the United Nations.