Biohacking-miljøet er kendt for sine dristige påstande om forskellige metoder, der angiveligt forbedrer både fysisk og mental præstationsevne, forlænger levetiden og behandler forskellige kroniske tilstande. I denne artikel vil jeg give en kritisk gennemgang af nogle af de mest populære biohacking-metoder og vurdere, hvorvidt der er videnskabelig evidens, der understøtter de påståede effekter.

Biohacking er en relativt ny trend, der fokuserer på at optimere kroppens ydeevne ved hjælp af forskellige teknologier og metoder. Mange biohackere stræber efter at maksimere deres sundhed, velvære og levetid gennem tiltag som kosttilskud, ekstreme diæter og innovative behandlinger som cryoterapi og infrarød sauna. Selvom nogle af disse metoder kan virke lovende, er det afgørende at skelne mellem videnskabeligt understøttede fakta og overdrevne eller misvisende påstande. Desværre er mange af biohackernes yndlingsmetoder ikke baseret på solid videnskabelig evidens, men snarere på anekdotiske rapporter og selektiv brug af forskning.

I denne artikel vil vi dykke ned i tre populære biohacking-metoder: cryoterapi, infrarød sauna og keto-kure. Vi vil undersøge de påståede fordele og vurdere, om der er nogen videnskabelig støtte for disse påstande. Vi vil også se på de potentielle risici og ulemper ved disse metoder. Mit mål er at give en nuanceret og kritisk vurdering af disse populære biohacking-metoder, så du som læser kan tage informerede beslutninger om din sundhed og velvære.

Cryoterapi

I biohacking-miljøet findes nogle af de vildeste påstande om cryoterapi, som inkluderer betydelige forbedringer af fysisk og mental præstationsevne, forlængelse af levetiden og behandling af forskellige kroniske tilstande. Nogle af de mest utrolige påstande inkluderer kræftforebyggelse og -behandling, forbedret kognitiv funktion, forbedret fysisk præstation, vægttab og endda forlænget levetid. Men er der egentlig nogen form for forskning til at bakke disse påstande op med?

Lad os starte med den vildeste af påstandene – kan cryoterapi forlænge levetiden hos sunde og raske mennesker? Denne påstand er primært baseret på, at cryoterapi virker anti-inflammatorisk (1), hvilket man åbenbart har udledt til, at en behandlingsform som virker anti-inflammatorisk må forlænge ens levetid. Det er dog vigtigt at huske, at bare fordi cryoterapi kan øge anti-inflammatoriske signaler og hæmme inflammatoriske signaler i kroppen, betyder det ikke, at det vil have nogen langvarig effekt. Det er blot en mekanisme, og vi er nødt til at kunne supplere med kohorte studier, der undersøger cryoterapis langvarige effekter på sunde, raske personer, for endeligt at kunne konkludere nogen form for virkning.

Derudover skal vi også huske på, at der ikke altid er lighedstegn mellem ting, som virker anti-inflammatoriske, og at det er godt for os, ligesom at alle ting, der øger kroppens inflammation, ikke nødvendigvis er dårlige på sigt. Her er træning et rigtig godt eksempel. En af de primære responser til alle former for træning er faktisk inflammation. Men jeg tænker, at vi alle kan blive enige om, at træning er godt for os.

Jeg har faktisk ikke kunne finde frem til et eneste studie, der rent faktisk undersøger cryoterapis effekt på levetid hos sunde og raske mennesker. Der findes dog adskillige kohorte studier, som viser, at cryoterapi kan have positive effekter på overlevelsen hos patienter med visse kræftformer, især når det kombineres med andre behandlinger (2, 3).

Hvis vi også skal have koblet en træningsvinkel på cryoterapi, så er påstanden jo, at det kan accelerere restitution efter træning. Og det er faktisk rigtigt. Cryoterapi forbedrer restitution fra muskelskader og sænker opfattet muskelømhed og inflammationsmarkører (4). Men, men. Lige præcis disse mekanismer fører også til, at man faktisk får mindre ud af sin træning. Og det gælder både efter styrke- og udholdenhedstræning (5, 6). Faktisk har forskning vist, at cryoterapi umiddelbart efter træning kan reducere de naturlige træningstilpasninger, som kroppen gennemgår. Disse tilpasninger, som inkluderer inflammation og muskelskader, er en del af kroppens proces til at blive stærkere og mere modstandsdygtig. Ved at reducere disse naturlige responser kan cryoterapi potentielt hæmme langsigtede træningsresultater.

For at opsummere: Cryoterapi har klare fordele i specifikke situationer som akut smertelindring og postoperativ pleje. Dog, for sunde og raske individer, især dem som søger at optimere deres træningsresultater, kan fordelene være begrænsede og potentielt kontraproduktive.

Infrarød Sauna

En anden populær trend indenfor biohacking-miljøet er brugen af infrarød sauna. Også her er påstandene store. Spørgsmålet er jo så, om der også findes forskning til at bakke påstandene op med.

Infrarød sauna er blevet tilskrevet mange fordele i biohacking-miljøet, herunder forbedret vaskulær funktion, reduktion af kronisk smerte, forbedret hjertefunktion, øget nitrogenoxid produktion og aflastning af iskæmiske symptomer. To issues med påstandene. Igen ser det ud til, at rigtig mange af effekterne kun er fundet hos bestemte patientgrupper (7, 8, 9).

Det ligner dog også, at infrarød sauna faktisk har langvarige sundhedsmæssige fordele. Men sammenligner man med almindelige saunaer, ser der ikke længere ud til at være forskel (10, 11). Det vil altså sige, at de effekter, som infrarød sauna potentielt har, i virkeligheden kan tilskrives helt almindelig sauna brug, og altså ikke brugen af infrarødt lys. Et enkelt studie har konkluderet, at infrarød sauna kan være en effektiv og komfortabel behandlingsmulighed med lavere temperatur og fugtighed, sammenlignet med traditionel sauna (12).

Hvis du vil læse mere om fordelene ved regelmæssig sauna, kan du læse om det her (tidligere artikel omkring sauna).

For at opsummere: Selvom der er beviser, der understøtter sundhedsfordelene ved infrarøde saunaer, er der mange undersøgelser, der ikke direkte sammenligner infrarøde saunaer med traditionelle saunaer. Som et resultat forbliver det uklart, om fordelene er specifikke for infrarødt lys eller blot skyldes varmeeksponering. Der er behov for flere veludformede randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) med kontrolgrupper, der sammenligner begge typer saunaer, for at give et endeligt svar.

Keto- og Fastekure

Jeg har allerede lavet flere uddybende artikler omkring fastekure, med specifikt fokus på intermittent fasting. Her piller jeg kuren ned fra den piedestal, den er blevet placeret på de seneste år, og kan ud fra forskningen på området konkludere, at de sundhedsmæssige fordele, der eventuelt skulle være ved fastekure, med alt sandsynlighed kan tilskrives kalorieunderskud. Det vil altså sige, at fastekure blot er en metode til at opnå et kalorieunderskud, hvilket kan bidrage til vægttab eller vægtkontrol. Derudover belyste jeg i artiklerne de mentale udfordringer, der kan være forbundet med fastekure. Du kan læse artiklen her (link til artikel om fastekure).

Når det gælder keto-kure, er historien lidt den samme som med fastekure. Påstandene er dristige: Ketogene kure burde efter sigende både kunne forbedre mental klarhed, hjælpe med vægttab og kan endda forlænge levetiden.

Når der kontrolleres for energibalance, er vi altså tilbage til, at det med alt sandsynlighed er dét, som fremmer potentielle effekter ved keto-kure (13, 14). Når der desuden undersøges andre parametre end de, som kan tilskrives ændringer i energiindtag, fører keto-kure ikke til andre ændringer end en forøgelse i kropsfedt som substrat. Men det i sig selv er jo noget, man har vidst i lang tid og medfører ikke andre betydelige ændringer (15, 16).

Selvom ketogen diæt uden kalorieunderskud kan føre til visse ændringer i kropssammensætning og metaboliske parametre, viser undersøgelser, at mange af disse effekter lige så godt kunne opnås gennem andre diæter. Desuden ser den primære fordel ved ketogen diæt ud til at være forbedret evne til at bruge kropsfedt som energikilde. Andre diæter kan opnå lignende resultater uden de potentielle ulemper ved ketose, såsom øgede kolesterolniveauer og potentielt nedsat udholdenhedspræstation.

For at opsummere: Effekterne af keto- og fastekure skyldes ofte kalorieunderskuddet. Selvom disse kure kan føre til vægttab og forbedringer i visse sundhedsparametre, er der ingen unikke fordele ved disse kure sammenlignet med andre diæter, der også opnår kalorieunderskud.

Samlet Konklusion

Belægget for biohackeres favoritmetoder er ofte baseret på cherry picking, confirmation bias og selektiv eksponering. Cherry picking refererer til udvælgelsen af de data, der understøtter ens påstande, mens man ignorerer data, der modsiger dem. Confirmation bias er tendensen til at søge efter og lægge vægt på information, der bekræfter ens forudfattede meninger. Selektiv eksponering handler om kun at opsøge information, der støtter ens synspunkter.

For at konkludere, at en bestemt behandling eller intervention er gavnlig, er det nødvendigt både at kunne se en målbar ændring i visse biomarkører målt i randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) og at kunne se en langvarig effekt i større befolkningsstudier og kohortestudier. Dette er sjældent tilfældet med biohacking-metoder.

Et studie, der analyserede tweets blandt biohackere, konkluderede, at biohacking-praksisser bør indgå som en del af en korrekt medicinsk historie for at give sundhedspersonale mulighed for at anbefale sikre og passende terapier samt for at undgå supplement-lægemiddel interaktioner og bivirkninger (17). Implikationerne for biohacking er omfattende, og for at minimere skader, mens man optimerer fordele på både individuelt og befolkningsniveau, kræves en bedre forståelse af, hvordan biohacking-praksisser konceptualiseres. Dette vil hjælpe med at informere beslutningstagere i sundhedsvæsenet, politikere og industrier, der er forbundet med de identificerede praksisser.

Selvom de metoder, der diskuteres i denne artikel, potentielt har visse effekter, bliver disse ofte blæst ud af proportioner blandt biohackere. Når sundhedseffekter blæses ud af proportioner, kan det føre til en bred spredning af misinformation. Dette kan resultere i, at folk begynder at tro på urealistiske sundhedspåstande og baserer deres sundhedsvalg på forkerte oplysninger. 

Mange kvaksalvere udnytter misinformation til at sælge produkter, der enten ikke virker eller kan være direkte skadelige. Disse produkter markedsføres ofte med overdrevne påstande om deres sundhedsmæssige fordele, hvilket kan føre til økonomiske tab og sundhedsmæssige risici for forbrugerne.

Når folk tror på overdrevne sundhedspåstande, kan de vælge alternative metoder frem for dokumenterede, evidensbaserede behandlinger. Dette kan have alvorlige konsekvenser, især for dem, der lider af kroniske eller livstruende sygdomme. Ved at fravælge konventionel medicin til fordel for uprøvede metoder risikerer de at forværre deres helbredstilstand.

1. Lubkowska et al. (2011): “The effect of prolonged whole-body cryostimulation treatment with different amounts of sessions on chosen pro- and anti-inflammatory cytokines levels in healthy men”
   PMID: 21574854
2. Cheetham et al. (2010): “Long-term cancer-specific and overall survival for men followed more than 10 years after primary and salvage cryoablation of the prostate”
   PMID: 20575687
3. Yuan et al. (2013): “Therapeutic outcomes of combining cryotherapy, chemotherapy and DC-CIK immunotherapy in the treatment of metastatic non-small cell lung cancer”
   PMID: 23948179
4. Rose et al. (2017): “Whole-body Cryotherapy as a Recovery Technique after Exercise: A Review of the Literature”
   PMID: 29161748
5. Wilson et al. (2017): “Recovery following a marathon: a comparison of cold water immersion, whole body cryotherapy and a placebo control”
   PMID: 29127510
6. Haq et al. (2022): “The Effect of Repetitive Whole Body Cryotherapy Treatment on Adaptations to a Strength and Endurance Training Programme in Physically Active Males”
   PMID: 35399598
7. Kihara et al. (2004): “Effects of repeated sauna treatment on ventricular arrhythmias in patients with chronic heart failure.”
   PMID: 15564698
8. Masuda et al. (2005): “The Effects of Repeated Thermal Therapy for Patients with Chronic Pain”
   PMID: 16088266
9. Beever (2010): “The effects of repeated thermal therapy on quality of life in patients with type II diabetes mellitus.”
   PMID: 20569036
10. Mussivand et al. (2008): “Thermal therapy: a viable adjunct in the treatment of heart failure?”
    PMID: 18772622
11. Kominami et al. (2020): “Cardiovascular reactions for whole-body thermal therapy with a hot pack and Waon therapy”
    PMID: 32046537
12. Mero et al. (2015): “Effects of far-infrared sauna bathing on recovery from strength and endurance training sessions in men”
    PMID: 26180741
13. Napoleão et al. (2021): “Effects of Calorie Restriction on Health Span and Insulin Resistance: Classic Calorie Restriction Diet vs. Ketosis-Inducing Diet”
    PMID: 33920973
14. Merra et al. (2016): “Very-low-calorie ketogenic diet with aminoacid supplement versus very low restricted-calorie diet for preserving muscle mass during weight loss: a pilot double-blind study.”
    PMID: 27383313
15. Urbain et al. (2017): “Impact of a 6-week non-energy-restricted ketogenic diet on physical fitness, body composition and biochemical parameters in healthy adults”
    PMID: 28239404
16. Iacovides & Meiring (2018): “The effect of a ketogenic diet versus a high-carbohydrate, low-fat diet on sleep, cognition, thyroid function, and cardiovascular health independent of weight loss: study protocol for a randomized controlled trial”
    PMID: 29361967
17. Rafiq, Christie & Gordon (2023): “Biohacking: A thematic analysis of tweets to better understand how biohackers conceptualise their practices”