Kost

Jeg er født i Jylland, 15 kilometer udenfor Århus, i et parcelhus af gule mursten, på en vej, der hedder Rugmarken. Da min mor og far byggede huset, lå det vitterligt på en mark, og det man kunne spejde i horisonten var bondegårde i alle retninger. I dag er det et klassisk parcelhuskvarter med masser af huse, og mange af de gamle bondegårde er revet ned. Da jeg var 5-6 år fik jeg er meget stor forkærlighed for heste, og min mor og far købte en pony til mig, som vi havde stående på en bondegård ved siden af. Så fik jeg en hest mere, og min søster fik også en hest. Vi lejede hestene ind i en meget stor bondegård, der lå et stykke fra, hvor vi boede. En meget stor bondegård, hvidkittet og med sort, glimtende tag. Det var en rigtig flot bondegård med mere end fire længer og en lang grussti. Jeg kan stadig huske, når jeg hver dag cyklede derop på min grønne SCO-cykel i al slags vejr.

På bondegården havde jeg mine ponyer i samme stald som der stod køer. De stod indenfor hele vinteren spændt fast med en kæde, så de ikke kunne bevæge sig. Sådan er det jo med køer, der står indenfor. I alle de andre længer var der grise, der blev sendt til slagtning. Det, jeg stadig kan huske, selv om jeg ikke var så gammel, var, at der var grise i to etager. Det vil sige, at når der blev leveret små grise, kom de i en bil, og så var der en kran, så de blev båret ind på loftet på 1. sal på bondegården, og når de skulle derfra, kom der en stor kran, og så kom der en stor gris ud, der blev kørt på slagteriet. De af jer, der ved, hvordan det er at være vild med heste fra man er en 6-7 år op til man er 14-15 år, hvor mine heste kom på en rigtig rideskole, ved også, at man er hos hestene hver dag. Så jeg fulgte dagligt med i driften af bondegården. Jeg glemmer heller ikke, når køerne gik fuldstændig amok, når de endelig efter en lang vinter blev lukket om foråret, hvor de stod udenfor, indtil der igen kom nattefrost. Min veninde og jeg syntes, det var det vildeste at se køerne blive lukket ud, for de sparkede og løb rundt og pruttede og hvinede og gik helt amok.

Nu spørger du sikkert, hvor vegetarkost kommer ind i billedet i denne historie. Allerede dengang havde jeg det sådan, at de her dyr havde jeg ikke lyst til at spise. Når man vokser op på landet i Jylland, er der enormt mange sammenkogte retter, og den dag i dag kan jeg ikke lide sammenkogte retter. Det med at man har en gryde, hvor der kommer altmuligt forskelligt ned i, kød, grønsager og cocktailpølser. Det står alt for klart for mig. Jeg kan simpelthen ikke lide det.

Så det startede som en kombination af, at jeg syntes (stadig synes), at de her sammenkogte retter er uappetitlige, og det at jeg havde min daglige gang i de her stalde, hvor jeg så, hvordan dyrene havde det. Jeg syntes bare ikke, det var specielt rart. Og det var ikke, fordi dyrene blev behandlet dårligt som sådan, men jeg havde bare ikke lyst til at spise de her dyr. Men min mor og far spiste helt almindeligt mad, så det, jeg gjorde, var, at jeg ofte undlod at spise kødet, men spiste det andet mad, min mor havde lavet. Det vil sige, at jeg undlod kødretterne og dermed proteinerne. Det jeg til nød kunne spise var millionbøf - datidens spaghetti med kødsovs. Så ind i mellem fik jeg lidt, men det var sporadisk alt efter, hvad jeg kunne lide af det, min mor havde lavet. Men i det store og hele undgik jeg kødet. Det gjorde jeg i rigtig mange år. Jeg spiste fisk , æg og selvfølgelig mælkeprodukter og yoghurt, så på den måde har jeg ikke manglet proteiner.

Så blev jeg ældre og kom op i teenageårene og begyndte at træne rigtig meget fitness. Jeg havde det stadig sådan, at jeg syntes, at kød kunne være ulækkert, medmindre det var lavet lækkert af nogle gode råvarer (sådan har jeg det faktisk stadig.) Så jeg undlod at spise kød.

Men jeg kunne mærke, at jeg manglede energi og havde brug for at få skræddersyet min kost. Så jeg gik til en kostvejleder, der analyserede min kost. Han sagde til mig, at jeg var nødt til struktureret at gå i gang med at spise noget mere protein. Jeg kom med min lange forklaring om bondegården, og at jeg ikke var fanatisk, men at jeg syntes, at røde bøffer og specielt svinekød ikke altid smager lige godt. Kostvejlederen sagde, at det var fint, og så lavede han en plan, hvor der indgik hytteost og rigtig meget fisk og kylling og andet fjerkræ. Men i helt andre mængder, end jeg havde indtaget tidligere. For jeg havde ikke på noget tidspunkt undladt at spise fisk og fjerkræ, men vi fik det bare ikke så tit derhjemme. Der stod den mest på svinekød og hakket oksekød, og når jeg sprang det over, endte det med, at jeg ikke fik protein nok.

For mig var det en ret stor omvæltning at skulle spise fisk eller fjerkræ en gang eller to gange om dagen, men jeg kunne tydeligt mærke, at det gjorde en kæmpe forskel på mit energiniveau.

Min pointe med denne historie er, at man skal virkelig passe på og være opmærksom på kosten. Der er helt klart en meget stor forskel på at kalde sig vegetar og være veganer.

Den helt store trend lige nu at spise vegetarisk. Og jeg vil sige, at mange af de retter, der kommer for tiden, er superspændende, og de smager lækkert, og de er sunde. Jeg har lige selv i Netto købt hakket fars af kikærter krydret med chili fra Løgismose, og det smagte fantastisk.

Jeg møder en del vegetarer, som netop spiser fisk, mælkeprodukter og æg. Og så er det meget nemt at få nok protein. Hvorimod at hvis man er veganer og slet ikke spiser hverken æg eller mælkeprodukter, så skal man virkelig vide, hvad man laver.

Jeg oplever i øjeblikket, at fordi, det er en trend at spise vegansk, så er der en del, der hopper på den uden at vide, hvad de laver. Og det er ikke bare at skære kødet væk, som jeg gjorde, da jeg var teenager, og så kalde sig vegetar eller veganer. Det er at fjerne alt, der rimer på dyr.

Og det kan være et stort problem.

Jeg møder en del yngre kvinder, der er hoppet med på bølgen. Og når man er ung, går man meget ud og spiser sammen med andre. Dermed skal man også spise den mad, som andre har lavet. Der ender det ofte med, at de bare undlader at spise kødet, og så nøjes de med at lidt kartofler og noget salat, eller hvad der nu er af tilbehør. De får simpelthen ikke protein nok.

Så hvis man vil spise vegetarisk og især vegansk, skal man være meget opmærksom på sin kost og gå meget op i, hvad man indtager. Det nytter ikke at hoppe med på trenden, hvis man ikke har sat sig godt ind i, hvad det betyder for kosten generelt og ikke mindst for indtaget af protein.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment