Umahro Cadogan: Grøn pesto

Af d. 27. marts 2013

 

Grøn som foråret — og lige så frisk.
Pesto er en klassiker, som man aldrig bliver træt af.

Mængde: I denne portion er der nok til at fylde et mellemstort patentglas. Men pesto har så mange gode anvendelsesmuligheder, at det er en god idé at lave en dobbelt portion. Den skal nok få ben at gå på.

Tilberedningstid: Ti minutter. Holdbarhed: En uge eller to i køleskabet.

Anvendelse: Lige til at komme
på  hjemmebagt brød, kogte eller ovnbagte kartofler, grillede rodfrugter, rejer, fjerkræ, bastant fisk og kød. Fuldkornspasta vendt med pesto er også et klassisk hit.

 

Du skal bruge

  • 3 dl grofthakket grønt — eksempelvis plukket basilikum, mynte, persille, bredbladet persille, koriander eller rucola. Du kan roligt hakke stilkene med.
  • 1⁄2 fed hvidløg
  • 2 spsk valnødder eller pinjekerner
  • 1 1⁄4 dl ekstra jomfruolivenolie
  • Eventuelt 1-2 spsk friskpresset citronsafteller eddike
  • Friskrevet manchego, parmesan eller enlignende tør, sydeuropæisk ost

Så let er det

Kør grøntsager, hvidløg, nødder, olivenolie og eventuelt citronsaft eller eddike i en foodprocessor i et par minutter. Pestoen er færdig, når den er helt cremet og fin i konsistensen.

Gem pestoen i køleskabet i en krukke med låg. Bland lidt ost i pestoen, når du bruger den. Den holder sig bedst, hvis osten først blandes i til allersidst.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *