Subjektivt kontra objektivt

Arndal - Sundhed - Fitness - Personlig Træning

 

En af de største opgaver, når man vejleder andre i adfærd, er at tage udgangspunkt i, hvad det er for en oplevelse andre har kontra hvad er det, der reelt sker.

Den første pointe er dels at være med til at definere, om den målsætning folk har, når vi taler krop og sundhed, er sund.

Der går jeg altid ind og måler på, om folk ligger i normalområdet i forhold til, hvor meget de gerne vil tabe sig eller reducere fedtmængden på kroppen. Nogle gange har jeg nogen, der ligger under eller over, men selv har de en anden følelse i kroppen. Der kan være, en kvinde der siger ”jeg vil godt tabe meget fedt”, hvor jeg svarer ”ja, du kan måske tabe et par kilo, men så meget fedt kan du altså heller ikke tabe”. Eller omvendt har jeg nogen, der siger, at de godt vil tabe 10 kilo, hvor jeg går ind og måler og kigger på den samlede vægt og kigger på mængden af fedt, og så rent faktisk vurderer, at for at de skal blive sunde, skal de rent faktisk tabe 20 kilo. Så det er helt klart det med at tage udgangspunkt i, hvad er anbefalingerne og hvad er normalområdet.

Dertil kommer så, at når folk siger, at de godt kan mærke, de skal forbedre deres fysik så går jeg ind og måler konditallet. Husk, at konditallet er nøgletallet når vi taler sundhed, og der går man ind og kommer med klare anbefalinger til, hvad der egentlig skal til for at man forbedrer sit kondital, når man selv har følelsen af, at man bliver alt for forpustet, når man går op til femte sal.

Det er den første betragtning; at få lagt de her personlige følelser af vægt og fysisk formåen op mod normkurverne og anbefalingerne, så det hverken bliver for lidt eller for meget. Med for meget mener jeg, at man ikke skal blive for tynd. For det bliver man ikke sundere af.

Den anden ting er, at jeg både hjælper folk, der vejer for meget, men jeg hjælper også folk, der vejer for lidt. Og det er virkelig interessant det med en egens følelse, den subjektive vurdering af, hvad er lidt og hvad er meget.

I dag har jeg siddet med en kvinde, som, når man måler hende, pr. definition er undervægtig. Både i den samlede vægt, muskelmasse og fedtmasse. Og når jeg taler med hende, siger hun ”Lotte, jeg spiser simpelthen så meget”.

Og der går jeg ind og kigger på det. Inde i hendes hoved, der spiser hun meget. Men som jeg siger til hende, at når jeg går ind og vurderer, så spiser hun for lidt. Men hun sidder der hver gang og siger ”jeg synes simpelthen, at jeg spiser så meget”. Og der anerkender jeg hende selvfølgelig og siger, at jeg kan godt se, at du spiser mere, end du plejer, men stadigvæk er det ikke meget. For rent faktisk skal hun jo op og indtage et godt stykke over, hvad hun forbrænder, så vi kan få puttet noget mere vægt på hende, både så hun kommer til at veje mere, så der er et kalorieoverskud og så hun har noget at bygge en muskelmasse op af.

Omvendt sidder jeg med en af de andre kvinder, som vejer i hvert fald 20-30 kilo for meget for at være sund. Og når jeg taler med hende, siger hun ”jeg spiser ingenting”. Inde i hendes hoved er den mængde mad, hun spiser simpelthen ingenting. Og omvendt i forhold til den tynde, må jeg forklare, at det er rigtigt godt, at hun spiser noget mindre, end hun plejer, men stadigvæk er det for meget i forhold til, hvad hun forbrænder (for hun bevæger sig ikke særligt meget), og i forhold til, at vi gerne skal have hende ned i vægt.

Men begge kvinder sidder overfor mig med den følelse af, at enten er det for meget eller for lidt mad. Men det er reelt ikke det jeg ser, når jeg går ind og laver en objektiv vurdering ud fra deres vægt, deres fedtprocent, og hvor meget de forbrænder. Jeg har min døgnrytmemåler på dem, så jeg ved lige præcis, hvor meget de forbrænder. Kvinden, som skal tage på i vægt, skal naturligvis ligge et godt stykke over det, hun forbrænder, og den anden skal ligge et godt stykke under. Så jeg ved lige præcis, hvordan kosten skal ramme, så det lykkes med de to kvinder. Og når ens opfattelse er et godt stykke fra, hvad der reelt sker, så er det virkelig godt at have en vejleder, der kan hjælpe en til at se, at det kan godt være, at man har følelsen af at man gør rigtig meget, men sådan er virkeligheden ikke.

Jeg har også nogle gange folk, der kommer og siger, at de træner så hårdt de kan, programmet er hårdt eller at de træner ofte, men de får ikke den forandring, de gerne vil have. Og når jeg så går ind og evaluerer deres træningsprogram, finder jeg rent faktisk ud af, at det program måske slet ikke er så effektivt, som det burde være.

Så når man ikke rigtig synes, at man rykker sig, er det rigtig godt, at man får en vejleder til at gå ind og lave en objektiv vurdering af, hvad der reelt sker og lige få rusket godt op i ens egen subjektive følelse eller selvopfyldende profeti af, hvad der reelt sker.

Når jeg gør det, så bruger jeg blandt andet bodyscanning af fedt og muskler, men især døgnrytmemålingen, hvor jeg præcis kan se, hvor meget energi folk omsætter. For så kan jeg skræddersy mine råd til den enkelte person, og folk kan opnå de resultater de ønsker.

 

Skriv en kommentar

Din email bliver aldrig delt eller videresendt.
Udfyld både navn og email.