Kan min søvn være årsag til, at jeg føler mig energiforladt og træt?

arndal fitness 2

Jeg har fået en mail fra en kvinde, der netop spørger mig om dette. Hun har sendt en hel masse screendumps med af en søvnmåling, hun selv har foretaget.

Det er sådan, at mange af de ting, jeg lægger ud på bloggen her, rent faktisk starter med, at folk har sendt mig et spørgsmål, og så vælger jeg at svare anonymt på det, fordi jeg antager og håber på, at der er andre, der kan få gavn af det svar, jeg lægger ud.

Det første, jeg kigger på, er, at kvinde har fundet den her søvn-app på sin telefon, og har så vedhæftet de her screendumps af målingen.

Rent videnskabeligt kan man definere de forskellige søvnstadier ud fra tre forskellige målinger: Hjernens elektriske aktivitet, hvor meget øjnene bevæger sig under de lukke øjenlåg og så noget med muskelspænding. Hvis man for eksempel lægger fok i en hospitalsseng og giver dem elektroder på, så laver man en meget præcis måling. Den er selvfølgelig også rigtig besværligt, da folk skal ligge der med påklistrede elektroder på hovedet og i ansigtet. Det er jo ikke noget, man kan lave i sin almindelige hverdag.

Jeg vil sige, at de døgnrytmemålere, vi bruger hos os (som jo også er videnskabelige målere), der registrerer vi både kroppens bevægelse og hudtemperaturer og svedtendens og kroppens varmetab.

Når man bruger en telefon til det, er det udelukkende bevægelse, da den ligger ved siden af en. Så det er kun et parameter, man måler på.

Så mit første budskab er selvfølgelig, at målinger foretaget med telefonen på ingen måder er præcise.

Den måler, vi bruger, er også relateret til en meget stor algoritme, hvor man har foretaget målinger med mere detaljeret udstyr og holdt de to ting op mod hinanden.

Dernæst er det sådan, at manglende energi og træthed 100 procent kan relateres til, om ens søvn er god nok. En ting er, hvor lang tid man ligger i søvnen. En anden er hvor meget man reelt sover. Det kalder vi søvneffektivitet.

Kvinden her sender billeder ind, hvor søvneffektiviteten ligger på 68 procent og 41 procent. Det vil sige, at selv om hun ligger ned i nogle gange otte timer, så sover hun under halvdelen af den tid, hun ligger ned. Forudsat at målingen er præcis (hvilket den ikke helt er).

Søvneffektivitet skal gerne ligge mellem 80 og 95 procent. Hvis du ligger ned i otte timer, så går der lidt tid med, at du falder i søvn, og der er også noget bevægelse, når vi går fra den ene søvncirkel til den anden. Jeg måler helt klart på, at når folk ligger under 80 på de målinger, vi laver, så er der tale om en dårlig søvn, en fragmenteret søvn, som netop gør, at folk vågner om morgenen og ikke føler sig veludhvilede, selv om de har ligget ned længe nok.

Noget af det, jeg hæfter mig meget ved hos kvinden, er hendes tidspunkt for, hvornår hun går i seng. Mellem 22 og 23 udskiller vi mere melatonin, som gør, at vi bliver mere trætte, og det er rent faktisk der, vi skal gå i seng. Og væksthormonudskillelsen og den fysiologiske søvn - det vil sige, der hvor vi har den dybe søvn - ligger fra før midnat til timerne efter midnat.

Efter en lille halv times uforstyrret søvn bevæger hjernen sig ind i den dybe søvn, og den dybe søvn er det tætteste, vi mennesker kommer døden i levende live. Kun under den dybe søvn er vores bevidsthed tømt for indhold. Kun under den dybe søvn nedsættes hjerneaktiviteten nævneværdigt. Under den dybe søvn slapper hjernen for alvor af, og det er her, vi er allersværest at vække. Den dybe søvn ligger i begyndelsen af natten, og generelt er det her kroppen restituerer sig, og genopbygger sine depoter. Hjerterytme og blodtryk sænkes, kroppen falder til ro, hjerneaktiviteten falder drastisk og musklernes sukkerdepoter bliver fyldt og yngre voksne sover godt en times dyb søvn i løbet af en uforstyrret nat.

Og det opnår den her kvinde slet ikke, for hun går alt for sent i seng. De screendumps, hun har sendt, ligger alle sammen efter midnat. Nogle dage går hun først i seng klokken 2. Det hun ikke opnår er den her sekretion af væksthormon, som giver et immun-boost for hele vores system. Så de er afgørende, at man kommer i seng før midnat.

I forhold til søvneffektiviteten skal man også kigge på stressniveau, om det er for varmt eller for koldt i soveværelset og på aktivitetsniveau.

Nu er det sådan, at der er en direkte sammenhæng mellem fysisk aktivitet, og hvor gode vi er til at sove. Det handler bare om almindelig aktivitet, det vil sige daglig motion mellem 10.000-15.000 skridt eller anden form for motion. Så vil man sove bedre.

Hun kvinder ligger den fysiske aktivitet meget lavt, omkring 50 procent under, hvad hun burde. Nogle dage har hun endda kun gået 2275 skridt – antaget, at hun har haft telefonen på sig hele tiden, selvfølgelig.

Så den manglende fysiske bevægelse kan også have indflydelse på, at hun sover dårligt.

Så mere bevægelse, ordentlig tid i seng, styr på stressen og god temperatur i soveværelset vil alt sammen gøre, at der er større chance for, at du føler dig veludhvilet, når du vågner.

Skriv en kommentar

Din email bliver aldrig delt eller videresendt.
Udfyld både navn og email.