Det spørgsmål stillede psykolog Sisse Find Nielsen en af mine bootcamp 2-deltagere.

På mødet drøftede vi værktøjer og metoder for deltagerne til, hvordan kost og motion ikke bliver enten eller, men hvordan man finder balancen i det og holder fast i rutinerne, også når man ikke er motiveret.

Hvis jeg kunne, lavede jeg et helt referat af mødet, for det var simpelthen så givende.

Der var en af kvinderne, der sagde, at selvfølgelig var det let for hende at træne, når hun var motiveret og ovenpå, også selv om hun havde haft en lang dag på job, men udfordringen var de her øv-perioder, hvor der kan være ekstra travlt på jobbet eller nogle udfordringer, som optager ens tanker. Så har man ikke det store overskud eller motivationen.

Så var det Sisse stillede spørgsmålet om, hvornår vi alle havde lavet noget, hvor vi ikke var motiverede.

Der svarede vi alle, at der var jo hele tiden noget, vi gjorde, som vi ikke specielt havde den store motivation til at gøre. Der blev nævnt at smøre fire madpakker hver aften. Det er ikke nødvendigvis lige sjovt hver gang, men selvfølgelig gør man det. Opgaver på arbejdet, som måske ikke er så sjove som noget af det andet, man arbejder med. Alt lige fra at vaske tøj til at gå ned og købe toiletpapir. Der blev nævnt en masse ting, som vi alle gør, og som ikke nødvendigvis er opgaver, hvor vi tænker ”Fedt, det glæder jeg mig til”.

Igen var det en lang diskussion, som er svær at lave et langt referat af her.

Men konklusionen er, at lige som med andre ting i livet, vi gør uden at være specielt motiverede, så kan man godt træne eller gå en lang tur, selv om man ikke lige er motiveret.

Det er godt for sundhed, det er godt for stressniveauet, og det er godt for musklerne, ryggen, hjertet.

Og det er vel også en slags motivation tænker jeg.