Jo, du kan godt tabe dig og ændre din fysik selvom du er i overgangsalderen

Af d. 12. marts 2018

 

I sidste uge lagde jeg dette før/efter billede op af Mette Horn med hendes egen beskrivelse af sin forvandling hos mig. Mette troede ikke hun kunne tabe sig og ændre sin fysik, fordi hun er i overgangsalderen. Dette er en stor misforståelse og myte. Det er der rigtig mange kvinder som tror. Og Mette er blot en af de mange kvinder jeg har hjulpet til en stor forandring selvom hun er i overgangsalderen.

Der er intet, der tyder på, at vi kvinder taber vores form hurtigere end mænd, når vi bliver ældre. Min erfaring er, at aktivitetsniveauet er meget lavt. Og at kvinder nedsætter mængden af motion, når hedeturene og andet besvær sætter ind. Og den mindre sunde mad følger med hos flere af dem jeg vejleder.

Og der er virkelig god grund til, at træne og træne hårdt vel og mærke. Et dansk studie viser nemlig, at fysisk træning har samme gavnlige effekter på muskelmasse og insulinsentivitet som træning før overgangsalderen.

Konklusionen i undersøgelsen er, at overgangsalderen at kvinder efter menopausen udvikler nedsat insulinsensitivitet. Dette kan føre til vægtstigning og tab af muskelmasse, og det øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes og kardiovaskulære sygdom. Men studiet viser, at træning med høj intensitet påvirker musklernes glukosemetabolisem og dermed modvirker disse effekter. Så jo træning hjælper! Også selvom du er i overgangsalderen eller har været.

I undersøgelsen trænede kvinderne en time tre gange om ugen i tre måneder. Træningen bestod af intervaltræning på en ergometercykel. På de tre måneder øgede muskelmassen, reducerede fedtprocenten og øgede insulinfølsomheden. Mette Horn har lige præcis trænet hårdt tre gange om ugen i tre måneder på mit Boot Camp forløb.

Professor Bente Klarlund udtaler: ”Det er dog nærliggende at tro, at der er en kausal sammenhæng mellem bortfald af østrogen og udvikling af insulinresistens. Det er interessant, at dette ikke påvirker den metaboliske effekt, der kan opnås af træning”.

Ugeskrift Læger 179/24 – 27. November 2017

Mandrup CM, Egelund J, Nyberg M et al. Effects of menopause and high-intensity training on insulin sensitivity and muscle metabolisme. Menopause, 25. Sep 2017.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *