Skaber du spændinger i din ryg og nakke fordi du ikke trækker vejret ned i maven?

Af d. 20. januar 2017

Jeg underviser dagligt i væsentligheden af et velfungerende åndedræt. Dermed mener jeg, at dit åndedræt fordeles mellem 1/3 i brystkassen og 2/3 i maven. Når luften kommer ind skal åndedrætsmusklen = diafragma bevæge sig ned i mellemgulvet, ribbene bevæge sig ud og maven gå ud. Når du puster ud og diafragma bevæger sig op igen bliver din mave flad.

Hvis du klikker ind HER kan du se, hvordan det skal se ud.

Det jeg ser dagligt er, at ribbene ikke bevæger sig ud. De løftes op, når luften kommer ind. Maven bevæger sig ikke ind og ud, fordi diafragma ikke får “lov” til, at flytte sig ned i mellemgulvet. Åndedrættet trækkes primært i brystkassen og maven holdes enten inde eller står ude og “sover” uden aktivitet/bevægelse. Følgerne er at der skabes en masse spændinger i ryg og nakke.

Du trækker vejret ca. 20.000 gange om dagen. Målet er at de alle sammen foregår med en fordeling der hedder 1/3 i brystkassen og 2/3 i maven. Og at maven dermed over hele dagen får lov til, at bevæge sig ind og ud i takt med, at du ikke spænder op og forhindre diafragma i at flytte sig op og ned i mellemgulvet.

Jeg vejleder i at have en stærk og sund krop og åndedrættet udgør rent faktisk en del af dette. Det stiller mange sig undrende over. Specielt når de har tilmeldt sig mit 12 ugers boot camp forløb. Flere spørger, hvorfor de skal lave åndedrætsøvelser hverdag, når de har tilmeldt sig for at blive stærkere og eller tabe sig.

For det første udgør åndedrættet fundamentet i det stabiliserende system – dvs. din maves evne til at holde ryggen.

Dernæst er et velfungerende og roligt åndedræt tegn på en ikke-stresset krop. Og en krop der ikke er stresset er også en af grundpillerne, når vi taler den sunde krop.

Så jo hård træning kan og skal i min verden også kombineres med åndedrætsøvelser. Det ene udelukker ikke det andet, men giver tværdigtmod et optimalt resultat.

For mange er “det med åndedrættet”, at gå til yoga. Det er og kan det også være. Men målet er ikke kun, at være god til det, når du fokusere på det og træner det. Målet er, at du er god hele tiden. At du trækker vejret ned i maven og slapper af i nakken, når du farer rundt i din travle hverdag. At du formår, at bevare roen i din krop, når du sidder til stressende møder etc. Hvormed du ikke kommer hjem fra arbejde med ondt i hovedet eller spændinger i nakken, som du så skal “træne” dig ud af.

Artiklen jeg linker til nedenfor fra Harvard Business Review beskriver beskriver åndedrættet som måden at undgå stress. Og beskriver netop det jeg har skrevet ovenfor – at det handler om at have ro i kroppen og åndedrættet uanset, hvor du er og hvad du laver.

“Breathing is both involuntary and voluntary. We don’t need to plan how and when to take each breath (thank goodness!), but whenever we decide to consciously change our breathing, we can. This gives us the power to interrupt our involuntary stress responses and establish greater balance in our autonomic nervous system.”

Læs hele artiklen HER

Spændinger er kroppens protest mod at blive brugt til noget, den ikke kan stå inde for, udtalte en fysioterapeut på et kursus, hvor jeg deltog.

Hans holdning var, at der kan være flere årsager til spændinger i kroppens muskler. Og her talte vi ikke om en forbigående spænding i læggen pga. man har danset hele natten. Men spændinger der bliver ved med at komme igen, eller ikke vil gå væk.

Det kan skyldes at man er født med skævheder i kroppen. Har været ude for et uheld og har fået en skade. At ens arbejdsstillinger ikke er optimale eller, at man selv skaber spændingerne!

Jeg oplever rigtig mange mennesker, der har spændinger i ryggen, skulder og nakken, som udelukkende skyldes det jeg definerer som “spændinger i livet”. Når man kører i for højt gear, eller ikke er glad der hvor man er.

Spændinger kan ses som et udtryk for, at vi i situationen fanges mellem et stærkt ønske om handling eller udtryk og en afmagt eller angst, der holder os tilbage. Ud over det rent muskulære betyder spændingen også, at den psykiske energi blokeres.

Stress sætter sig kropsligt i både lænden og i nakke. Nakken fordi vi ikke trækker vejret med maven. Følelserne er i maven, og hvis man ikke ønsker “kontakt” med dem, så undgår man helt at trække vejret ned i maven, hvormed nakken bliver taget i brug. Vi trækker vejret helt oppe i brystkassen og nakken og åndedrætsmusklen bliver spændte.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *