“Vi bliver sundhedsstressede af grublerier” af psykolog Sisse Find Nielsen
Madangst og sundhedsstress skyldes ikke, at vi ikke ved nok om kost og motion, men at vi tænker for meget. Det mener psykolog Sisse Find Nielsen, der vil stoppe grublerierne.
Mød psykolog Sisse Find Nielsen, som står for mit MindFit forløb.
Sundhedsovertænkning er ekstremt tidstypisk. Det skyldes, at vi lever i et refleksivt samfund, hvor tænkning og refleksion er plus-ord, som vi står skoleret over for. Det er decideret pinligt og skamfuldt at påstå, at man ikke er et såkaldt ‘reflekteret menneske’, eller ikke tænker så meget over tingene.
Vejen til det gode selvforsørgende liv skal ske via livslang læring og refleksion – og når vi har det svært med os selv, fortæller alle damebladene og magasinerne os, at der er noget vi har overset. Det vil sige: noget vi ikke har tænkt over, som vi skal grave frem og få bearbejdet og igen analysere og tænke over.
Og hele standen af psykologer og coaches understøtter ideerne ved at stille sig til rådighed som refleksionspartnere. Men tænkning som kongevejen til erkendelse er stærkt overvurderet og har store bivirkninger. Formentlig er det årsagen til den stress-, angst- og depressionsepidemi, vi har set de seneste år.
Sort/hvide-budskaber er ikke forklaringen
Hovedparten af de klienter jeg har med problemer relateret til sundhed, har været på utallige kure og bootcamps – og de følger et væld af sundhedseksperter og budskaber på sociale medier.
Men selvom budskaberne er baseret på evidens, og sundhedsprogrammerne er nok så effektive, har mine klienter haft ringe udbytte af at følge dem.
Sommetider har det haft decideret kontraproduktive effekter, og efterladt dem med et endnu mere forstyrret forhold til sundhed end de i forvejen havde.
Er det så ensbetydende med, at rådgivningen og budskaberne er for unuancerede?
Nej, kun i få tilfælde oplever jeg, at klienternes ringe udbytte skyldes forkert vejledning eller rådgivning baseret på sort/hvid tænkning om kost og træning.
Udvikling af et nuanceret og afbalanceret forhold til sundhed er efterhånden en indbygget del af de fleste sundhedsforløb, så der må ligge andre faktorer til grund for den ringe effekt.
Problemet er ukontrolleret overtænkning
En afgørende faktor er ifølge ny psykologisk forskning ukontrolleret overtænkning.
Mennesker, der har et problematisk forhold til sundhed, ser ud til at have det til fælles, at de ikke føler de har kontrol over deres bekymringer om sundhed.
De har udviklet et karakteristisk forlænget tankemønster, der består af lange kæder af tvivlstanker om sundhed, som de går og ‘tygger drøv’ på i form af grublerier og bekymringer om kost og træning. I forlængelse heraf fastholdes de som storforbrugere af sundhedsbranchen og dens utallige tilbud.
Men uanset hvilken rådgivning de modtager, udløser det ny ukontrolleret overtænkning i form af tvivl og bekymringer om, hvorvidt rådgivningen nu også er den rette og kan hjælpe dem – og om hvorvidt, de selv kan levere deres egen del af indsatsen.
Overtænkning spænder ben for sund livsstil
Overtænkningen kommer også til udtryk i form af trusselsmonitorering, hvor opmærksomheden bliver smal, problemfokuseret og låst fast på udfordringer sindet opfatter truende, som eksempelvis fristelser og sultfornemmelse.
Helt almindelige udfordringer som ’tilbagefald’, hvor man momentvis falder i og afviger fra planen, udløser overtænkning i form af tsunamier af tømmermænds-grublerier og selvbebrejdende tanker, hvor sundhedsprojektet revurderes og genforhandles – og der bliver stillet spørgsmålstegn ved egne evner til nogensinde at gennemføre en sundhedsforandring.
Al den overtænkning, hvor man dvæler ved tankerne om trusler og nederlag, skaber omgående tristhed og et forhøjet alarmberedskab, som er karakteristisk for sundhedsstress.
I forsøget på at finde den hurtigste vej ud af ubehaget, er det de færreste, der kender til andre strategier end trøstespisning eller anden selvdestruktiv adfærd – som eksempelvis at konkludere, at kuren alligevel ikke var den rigtige.
Derfor søger mange videre til det næste sundhedstilbud på markedet. Ligesom det forrige aktiverer det også et mindset af overtænkning, der igen ender med at blive en selvopfyldende profeti.
Løsningen er at bekymre sig mindre
Ny psykologisk forskning i metakognitiv terapi dokumenter, at psykiske problemer relateret til sundhed, hverken skyldes forvrænget eller unuanceret tænkning om sundhed – men derimod for meget tænkning om sundhed forårsaget af en specifik overtænkningsproces kaldet ’Cognitive Attentional Syndrome’, der skaber symptomer på angst og depression.
Behandling går ud på at få identificeret og afviklet klientens overtænkningsprocesser, så klienten oplever at få kontrol over sine bekymringer.
Klientens problem handler nemlig sjældent om fejlagtig information, der bør udfordres og realitetstestes, men skyldes derimod, at klienten har svært ved at lade være med at bekymre sig – uafhængigt af informationernes sandhedsværdi.
Hvis behandlerindsatsen kun foregår ved hjælp af omstrukturering på tankeindholdsplan, får den karakter af ’samgrubleri’ med klienten. Det risikerer at forstærke de uhensigtsmæssige bekymringsprocesser, der forhindrer klienten i effektivt at få bugt med sin sundhedsrelaterede stress.