Vand og salt – Hvor meget vand skal jeg drikke?

Af d. 23. september 2011

Anbefaler sjældent helt konkrete madvarer, da jeg ikke mener at nøglen til sundhed ligge i en bestemt madvare, men nærmere i den optimale sammensætning af kulhydrat, proteiner og fedt.

Har dog et produkt som jeg gerne vil anbefale. Og det er urtesalten “Herbamare” fra Vogel. Kan købes i Irma, Brugsen og helsekostforretninger. Bruger den i stedet for almindelig salt til mine æg, og i min madlavning. Smager fantastisk!

Læs om forskellen på salt og relationen til vand nedenfor.

Dit behov for vand – livets kilde

 

 

Tørst- og sultsignaler kommer fra det samme område af hjernen, så det er vigtigt at huske at drikke nok vand mellem måltiderne.

 

Tørst- og sultsignaler kommer fra det samme område af hjernen, så det er vigtigt at huske at drikke nok vand mellem måltiderne.

Når vi siger vand, er vi også nødt til at sige salt. Salt hjælper nemlig vandet til at blive optaget i cellerne og dermed kroppen, medmindre der er tale om dårligt salt.

De fleste er af den overbevisning, at salt er dårligt for kroppen. Ofte fordi man hører, at salt er forbundet med for højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Det er også rigtigt, hvis der er tale om hvidt bordsalt, og hvis det indtages i en for stor mængde. Ud over at du skal smide det hvide bordsalt ud, skal du også tænke over, at færdiglavet mad er en skjult kilde til raffineret salt. Eksempelvis indeholder en appelsinjuice ti gange så meget salt som en appelsin. Saltet ”gemmer” sig i næsten alle madvarer, der har været igennem en menneskelig behandling. Årsagen til, at saltet anvendes, er, at det holder på vandet, hvilket hjælper til at holde varen frisk og endvidere hjælper saltet også til at dække over en fattig smagsoplevelse.

 

Den gode salt

Ubehandlet salt, som kommer direkte fra naturen, er imidlertid et meget vigtig mineral for vores organisme. Det altafgørende er bare, at man vælger salt af den rigtige kvalitet. Det er salt, som har samme form som små krystaller og har en grå-brunlig farve, fordi det ikke er blevet bleget. Nogle af det gode salts væsentlige funktioner er at hjælpe til at stabilisere blodsukkeret og til at trække affaldsstoffer ud af cellerne, specielt i hjernen. (Det er grunden til, at man mangler salt og har tilhørende hovedpine efter at have drukket.) Salt er også nødvendig for absorbering af madens partikler gennem tyndtarmen etc.

 

Den dårlige salt

Når der tales om dårligt salt, er der ene og alene tale om det hvide raffinerede salt. Det er den type salt, du skal gøre alt for at reducere indtaget af. Det hvide fine salt har nemlig et meget lavt indhold af mineraler, da det udelukkende består af natrium (98%). Natrium har en molekylestruktur, der gør, at det bliver i kroppen længe efter, at det har udført dets arbejde. Det kan medføre ødemer (vand i kroppen), nyrerne kan have sværere ved at fungere optimalt, og blodtrykket kan stige. Nogle undersøgelser peger endda på en mulig sammenhæng mellem stort saltindtag og Alzheimer. Det ubehandlede havsalt indeholder derimod 78% natrium og endvidere 11% mineraler, herunder magnesium.

Hører du til den type, der går meget på toilettet, dvs. du tisser den samme mængde, som du drikker, når du indtager meget vand, kan det anbefales, at du tilsætter et lille drys af det gode ublegede havsalt til hver liter vand, du drikker. Det gode salt vil hjælpe dig til at optage vandet i cellerne. Saltet fungerer som strømleder (elektrolyt), således at vandet ikke bare ”løber” igennem dig.

Dit behov for vand

Du kan beregne dit personlige behov for vand per dag ved at anvende nedenstående formel:

(kropsvægt i kilo x 0,033 liter) = liter i alt per dag

Når du træner, skal du øge indtagelsen.

Et andet godt husråd er at tilsætte det mineralholdige salt til dit karbad. Ligesom det rigtige salt hjælper til at udrense affaldsstoffer fra cellerne inde i kroppen, vil et saltholdigt karbad hjælpe til at trække affaldsstofferne ud.

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *