Vi har i årevis troet, at vægtøgning fra 30-årsalderen skyldes, at stofskiftet naturligt falder. Men som jeg beskrev i min sidste artikel, har et stort studie af Pontzer et al. (1) vist, at vores hvilestofskifte faktisk forbliver stabilt fra 20 til 60-års alderen og først begynder at falde markant derefter. Det betyder, at stofskiftet ikke kan være hovedårsagen til, at mange oplever vægtøgning langt tidligere i voksenlivet. I stedet peger forskningen på en anden, langt mere afgørende faktor: Vi bevæger os mindre.

Fysisk aktivitet falder tidligt i voksenlivet

Allerede fra 20’erne og 30’erne begynder vores aktivitetsniveau at falde. Studier har vist, at jo ældre vi bliver, desto mindre bevæger vi os, samtidig med at vores kropsfedtprocent stiger (2). Dette kan skabe en ond cirkel: Mindre aktivitet fører til øget fedtmasse, og mere fedtmasse gør det sværere at forblive aktiv.

Overgangen fra studieliv til arbejdsliv er en af de største faktorer bag denne ændring. Mange går fra en hverdag med masser af naturlig bevægelse i skole- eller studiemiljøer til stillesiddende arbejde foran en computer (3). For mænd, der begynder på universitetsstudier eller fuldtidsarbejde, er faldet i fysisk aktivitet særligt markant (3, 4). Det skyldes ofte, at aktiv transport og daglig bevægelse skæres ned, og de nye rutiner kan være svære at bryde.

Mere stillesiddende adfærd med alderen

Samtidig med at vi bevæger os mindre, bruger vi mere og mere tid på at sidde stille, i takt med at vi bliver ældre. Stillesiddende adfærd stiger markant fra 50-års alderen, men allerede i 30’erne og 40’erne kan man se tendenser til øget inaktivitet (2, 3, 4, 5). Jobbet spiller en stor rolle her. Lange arbejdsdage foran en skærm kombineret med travle hverdage efterlader ofte lidt tid og overskud til motion.

Selv dem, der træner et par gange om ugen, kan opleve vægtøgning, fordi den samlede daglige bevægelse falder. Korte træningspas kan ikke opveje en hel dag med stillesiddende adfærd (6) og slutresultatet bliver et samlet mindre energiforbrug og gradvist øget vægt.

Fysisk aktivitet bliver vigtigere, jo ældre vi bliver

Selvom vi naturligt bevæger os mindre med alderen, bliver fysisk aktivitet faktisk vigtigere end nogensinde. Det handler ikke kun om vægtkontrol – det er også afgørende for at bevare muskelmasse og funktionsevne (6). De, der forbliver aktive, har en markant lavere risiko for aldersrelaterede sygdomme som type 2-diabetes og hjertekarsygdomme og bevarer samtidig en højere livskvalitet (6).

Men den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at gøre en forskel. Studier viser, at dem, der prioriterer daglig bevægelse, ikke bare holder vægten bedre, men også bevarer deres fysiske funktionsevne længere.

Det handler om livsstil – ikke stofskifte

Vægtøgning fra 30-årsalderen skyldes ikke et fald i stofskiftet, men derimod et fald i fysisk aktivitet og en stigning i stillesiddende adfærd. Denne tendens starter for mange allerede i en ung voksenalder, forværres gradvist og bliver endnu mere markant senere i livet.

Men det er ikke uundgåeligt. Små ændringer i hverdagen – som at prioritere mere bevægelse og reducere stillesiddende tid – kan gøre en stor forskel. Det har jeg skrevet flere indlæg om tidligere (henvis til eks. “sitting sitting vs. breaking sitting” eller tekster om hvor lidt styrketræning eller cardio der skal til). Jo tidligere vi indarbejder gode vaner, desto større er chancerne for at bevare et aktivt liv og undgå de sundhedsmæssige konsekvenser af inaktivitet.

Så næste gang du spekulerer på, hvorfor vægten langsomt sniger sig opad, så tænk ikke kun på din kost eller dit stofskifte – kig også på, hvor meget du faktisk bevæger dig i løbet af dagen.

1. Pontzer et al. (2021): Daily energy expenditure through the human life course
   PMID: 34385400
   
   
   

2. Martins et al. (2020): Influence of socioeconomic status, age, body fat, and depressive symptoms on evel of physical activity in adults: a path analysis
   PMID: 32997017
   
   
3. Dowda et al. (2003) Correlates of physical activity among U.S. Young adults, 18 to 30 years of age, from NHANES III
   PMID: 12867350
   
   
4. Kwan et al. (2012): Physical activity and other health-risk behaviors during the transition into early adulthood: a longitudinal cohort study
   PMID: 22176841
   
   
5. van Schooten et al. (2018): The association between age and accelerometry-derived types of habitual daily activity: an observational study over the adult life span in the Netherlands
   PMID: 29973173
   
   

6. Moreno-Agostino et al. (2020): The impact of physical activity on healthy ageing trajectories: evidence from eight cohort studies
PMID: 32677960