Umahro Cadogan: Melon med parmaskinke og basilikumolie
Såre enkelt og ekstremt velsmagende. Saftig melon i guddommeligt svøb med ypperlige grønne dråber on the top.
Mængde: Nok til seks personer.
Tilberedningstid: 10 til 12 minutter.
Holdbarhed: De omviklede melonstykker kan godt holde sig et døgn eller to i køleskabet.
Anvendelse: Som forret inden frokost eller middag, til brunch eller som natmad.
Du skal bruge
- 1 dl ekstra jomfruolivenolie
- 11⁄2-2 dl frisk basilikum
- 8-10 stykker parmaskinke eller lignendeskinke.
- 1⁄2 cantaloupe, honning- eller netmelon,skåret i 8-10 både og skrællen fjernet
Så let er det
Blend olivenolie og basilikum i et minut eller to, til olien er dybgrøn og helt glat og fin.
Vikl et stykke skinke om hvert melonstykke og dryp med lidt af basilikumolien. Server med glæde — det smager skønt!