Umahro Cadogan: Kyllingespyd med peanut-tomat-sauce
En klassiker med et twist. I dippen mødes Middelhavet smagsmæssigt med Thailand og Sydøstasien.
Mængde: Forret til otte personer, protein til en god familieaftensmad og måske endda med lidt rester til madpakken dagen derpå.
Tilberedningstid: Omkring 40 minutter.
Holdbarhed: Kyllingespyddene kan holde sig to dage i køleskabet, men saucen kan holde sig i op til en uge i køleskabet.
Anvendelse: Som forret eller som proteindelen i aftensmaden, i madpakken, til en brunch eller som festmad.
Du skal bruge
- 1 tsk tørrede chiliflager
- 3 fed hvidløg
- 1 løg, pillet
- 1 stang citrongræs, hakket fint
- 2 tsk gurkemeje
- 1 spsk sesamolie
- 2 dl kokosmælk
- 4 spsk tamari eller sojasovs
- Saften af 1 lime
- 1 dl crunchy peanutbutter
- 1 dåse flåede eller hakkede tomater
- Eventuelt 3-4 udstenede dadler til at søde med
Små grillspyd af træ
- Vand
- 400 gr kyllingebryst, skåret i tynde strimler • Hav- eller stensalt
- Friskkværnet, sort peber
Så let er det
Sauter chiliflager, hvidløg, løg, citrongræs og gurkemeje i sesamolie i en gryde ved mellemhøj varme i 10-12 minutter, uden at løgene og hvidløgene bliver brune.
Tilsæt kokosmælken og tomaterne og lad sovsen simre i 35-40 minutter, til den er tyk og lækker. Husk at røre fra tid til anden, så sovsen ikke brænder på i bunden. Kør derefter sovsen på en blender med tamari, limesaft og peanutbutter. Pas på, du ikke får et varmt sprøjt i ansigtet. Smag til med lidt dadler, hvis dippingsovsen skal være lidt sødere.
Læg grillspyddene i blød i vand i et par minutter, så de er godt våde. Så brænder de ikke på, når
du kommer kyllingen i ovnen eller på grillen.
Spid hver kyllingeluns på spyddene og læg kyllingespyddene på en bradepande med bagepapir i bunden. Drys med salt og peber.
Giv kyllingespyddene 15-20 minutter i en 180° C varm ovn, til de er gennemstegte, møre og endnu saftige. Spis dem peanut-tomat-saucen.