Tundeller med rødbede – en opskrift fra min niece
- 1 dåse tun
- 1 mellemstor revet rødbede
- 1 fed hvidløg
- 1 lille revet løg eller rødløg
- 1 æg
- 1 spsk havregryn
- Salt, peber, krydderurter efter smag
- Evt. Lidt citronsaft
Det hele blandes sammen eller køres på foodprocessor, minihakker eller hvad man nu bruger. Farsen skal føles som almindelige frikadeller, så er den for tør tilsættes lidt mælk eller evt. Endnu et æg, er den for våd tilsættes ekstra havregryn eller lidt mel.
Jeg steger dem altid i ovnen ved omkring 180 grader. Efter ca. 10-15 minutter kan de vendes og steges så de også får en god stegeskorpe på den anden siden. Smager skønt varmt til en salat, men er der rester eller laver man en stor portion, er de også super gode kolde dagen efter, eventuelt på en rugbrød med lidt most avokado til.