Træning under menstruation

Af d. 1. marts 2013

Mens du har menstruation kan dit energiniveau blive ret lavt fordi kroppen bruger energi på en masse processer og hormonerne drøner rundt i systemet. Derfor kan træning føles en del hårdere end normalt.

Det betyder ikke nødvendigvis at du skal lade være med at træne under menstruationen, for motion hjælper mod eventuelle smerter og giver i sidste ende mere energi.

På den anden side synes jeg, at det er vigtigt at lytte til kroppen og tilpasse træningen kroppens signaler. Eksempelvis har jeg erfaring med, at flere at mine træningsklienter trives bedre med styrketræning end med hård konditionstræning/intervaltræning under menstruationen.

Hvis du ellers er i stand til at skelne mellem almindelig dovenskab og aktuelle kropslige begrænsninger, vil jeg til enhver tid anbefale dig, at lytte til din krops signaler og tilpasse træningen den aktuelle tilstand.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *