Vi taler ofte om, hvordan træning kan reducere stress. Det er en sandhed, der er blevet gentaget så mange gange, at den næsten virker banal. Men der findes en dybere og mere interessant pointe, som de fleste overser: Træning fjerner ikke bare stress – den opbygger din evne til at tåle den.

Det handler om din stresstærskel. Den grænse, hvor din krop og psyke siger stop. Og den kan rykkes.

En ny måde at se på stress

Stress er ikke kun noget, der sker mod dig – det er også noget, du kan blive bedre til at tåle. Det er her, træning kommer ind som en slags frivillig stress-test. Når du laver intervaltræning, tung styrketræning eller anden hård fysisk aktivitet, udsætter du din krop for kontrolleret stress. Det er ubehageligt. Pulsen banker. Du bliver forpustet. Musklerne syrer til. Alt i dig siger, du burde stoppe. Men du fortsætter. Og det er netop det, der gør dig mentalt og fysisk stærkere.

Studier viser tydelige sammenhænge

To store undersøgelser blandt college-studerende viste, at fysisk aktive personer havde en markant højere stresstolerance end mindre aktive. Særligt højintens træning, styrketræning og udstrækning skilte sig ud som de mest effektive former for træning i forhold til at opbygge stresstolerance (1, 2).

Et andet studie som har kigget mere ind i de fysiologiske mekanismer bag stresshåndtering fandt, at fysisk aktivitet – selv i moderate mængder – udløste en “naturlig stresstilstand” i kroppen. Det førte til en øget produktion af stress-relaterede gener (polyubiquitin), som tyder på, at kroppen øver sig på at håndtere stress, hver gang du træner (3).

Og så sent som i 2024 viste et studie, at personer med høj træningstolerance ikke bare kunne udholde fysisk ubehag længere – de havde også større selvtillid og følte sig mere i kontrol i stressende situationer (4). Det peger på en øget psykologisk stresstærskel. Ikke kun i fitnesscenteret, men i livet generelt.

Hvad betyder det i praksis?

Tænk på situationer, hvor presset er højt, tiden knap, og beslutninger skal tages hurtigt. I sådanne sammenhænge kan det gøre en stor forskel, hvis man har vænnet sig til at stå i ubehag. Et trænet sind og en trænet krop er bedre rustet til at bevare overblikket, selv når det hele spidser til.

Træning bliver her ikke bare en ventil, hvor man „får stressen ud af kroppen”. Det bliver en slags mental rustning. En metode til at træne sin robusthed. Du lærer at holde ud, når det gør ondt. Du lærer, at du kan mere, end du tror. Det er erfaringer, der smitter af på andre områder af livet.

Det er samme princip som bag eksponeringsterapi i psykologien. Ved at øve dig i at være i det ubehagelige, opbygger du en tolerance. Din hjerne og krop får erfaring med at sige: “Det her er hårdt, men jeg kan godt klare det.”

Det betyder ikke, at du bliver immun over for stress. Men du bliver mindre sårbar over for den. Og det er en vigtig forskel.

Hvorfor taler vi ikke mere om det?

Mange forbinder stadig træning med udseende, vægttab eller fysisk sundhed. Og ja, det er alt sammen relevante ting. Men det mentale aspekt er ofte underkommunikeret. Det er synd, for det kan være en afgørende motivationsfaktor, især for mennesker med travle liv og meget ansvar.

Når du træner, opbygger du ikke kun muskler og kondition. Du bygger evnen til at stå i ubehag, handle under pres og holde fast, når det bliver svært. Det er egenskaber, der er guld værd i en hektisk hverdag, og som kan gøre en reel forskel i karriere og ledelse.

Hvordan kommer du i gang?

Du behøver ikke løbe maraton eller løfte 100 kilo i dødløft. Fokus kan i stedet ligge på træningsformer som intervaltræning og styrketræning – netop de typer, der ifølge studier er tæt forbundet med høj stresstolerance. Det kan være at køre en ekstra omgang i intervallerne, tage lidt tungere vægte end normalt, eller blot presse sig selv til at fortsætte, når det begynder at brænde. Det vigtige er ikke formen – det er intensiteten og oplevelsen af modstand.

Det er i det felt, du rykker dig. Og når du gør det igen og igen, vil du opdage, at din stresstærskel flytter sig. Ikke bare i træningslokalet, men også på mødet, foran computeren og i beslutningsrummet.

Endelig take-away

Træning handler ikke kun om at få pulsen op eller kroppen i form. Det handler om at træne sin evne til at tåle pres. Og i en verden, hvor stress er et grundvilkår, er det en af de mest oversete og værdifulde effekter af fysisk aktivitet.

Næste gang du overvejer, om du orker at træne, så husk: Du gør det ikke kun for din krop. Du gør det for at blive bedre til at klare alt det, der ikke har noget med træning at gøre.

Og det er måske den vigtigste grund af dem alle.

1. Bland, Melton & Bigham (2012): Influence of Physical Activity on Stress Tolerance in College Students

2. Bland et al. (2014): Quantifying the Impact of Physical Activity on Stress Tolerance in College Student

3. Sonneborn & Barbee (1998): Exercise-induced stress response as an adaptive tolerance strategy.

PMID: 9539026

4. Bigliassi et al. (2024): Examining the relationship between subjective exercise tolerance and psychophysiological reactivity during physical stress.

PMID: 39394542