Det lyder jo som udgangspunkt fuldstændig vanvittigt. Kan det overhovedet være rigtigt, at man skal træne hver dag?

Jeg vil starte med at sige, at det selvfølgelig afhænger af, hvordan man definerer træning. Men faktum er, at jeg rent faktisk oftere og oftere beder folk om at træne hver dag for at få bevægelse nok ind i deres hverdag, og for at de ikke kun i min fortolkning, men også i den videnskabelige fortolkning har en sund livsstil.

Og hvordan kan det så være? For det lyder som sagt fuldstændig fanatisk at sige, at du skal træne hver dag. Og hvis der er noget, jeg ikke er, er det fanatisk.

Men nu skal jeg forklare, hvorfor det er sådan:

I gamle dage var bare det at være menneske forbundet med en masse aktivitet. Og det er er ikke i dag. Vi kan køre på arbejde, vi kan sidde ned og besvare alle vores mails, og vi kan få vores mad leveret. Så der er ofte ingen bevægelse, med mindre vi vælger at træffe et aktivt valg om det; at tage cyklen på arbejde eller gå ned i supermarkedet, selv om det regner (vi kan jo bare køre). Og hvis vi ikke gider at gå ud til bilen, kan vi bare bestille maden på nettet. Så det kræver en aktiv beslutning.

I dag har jeg siddet med en mand, som jeg for anden gang laver døgnrytmemålingen på. Han har overhovedet ikke rykket sig. Han ligger stadig i det felt, man kalder det forholdsvist inaktive felt.

Der er normalområdet, hvor jeg gerne vil have folk hen, og så er der niveauet over, der hedder det atletiske område, hvor man har en atletisk eller aktiv livsstil. Det behøver man ikke at have for at være sund. Man skal bare være normal aktiv.

Gruppen under det normalt aktive område er det, hvor man er forholdsvis inaktiv, og så er der gruppen nedenunder, hvor man er fuldstændig inaktiv.

Og jeg har virkelig mange kunder, jeg tester og måler på, som ligger i den forholdsvist inaktive gruppe. De har endda dage, som viser fuldstændig inaktiv livsstil; det vil sige, at der er ingen udsving.

Hvordan kan det så være?

Manden, jeg har siddet med i dag, han kører i bil på arbejde, sidder ned og holder møder hele dagen, og så kører han hjem igen. Så de dage, hvor han ikke vælger at lave sport, der har han omkring 3000-3500 skridt. De skridt er vel at mærke gået indenfor eller til og fra bilen eller mødelokalet. Der er simpelthen så lidt aktivitet, at det decideret er sundhedsskadeligt for ham. Så er der de dage, hvor han at træne. Dem kan man også se, for så kommer han fra det inaktive område op i det forholdsvist inaktive område. Så selv om denne mand faktisk træner, formår han ikke at komme op i normalområdet, fordi den eneste aktivitet, han har, er, når han vælger at dyrke motion og sport. For der er ingen bevægelse i hans hverdag ud over det, han decideret definerer som sport. Derfor har jeg bedt ham om at lave noget sport hver dag. Og det er selvfølgelig på ingen måde hård styrketræning. Men når han har en crosstrainer derhjemme, så må han ned og se nyheder på den crosstrainer, for at opveje for den inaktivitet han har i sit arbejde. Det kunne også være gåture, men det har han ikke rigtig tid til. Eller når han er ude at rejse og sidder meget ned i en flyver, så må han hver morgen, inden mødedagen går i gang, en tur i fitnesscenteret eller dyrke en eller anden form for sport.

Jeg har et lignende eksempel med en kvinde, jeg også vejleder, som bor udenfor København, men arbejder i København og afleverer børn på vej til arbejde. Hun sidder ned og arbejder hele dagen, og så kommer hun hjem og sidder indenfor.

Hun havde en virkelig dårlig første måling. Anden gang jeg målte hende, var hun kommet op i den nedre grænse i det normale område. Hun var ikke blevet aktiv eller atletisk. Hun havde for sjov prøvet at løbe en halv time hver dag. Så når børnene var blevet lagt, havde hun for eksperimentets prøvet at gå ud og løbe en halv time i det tempo, hun nu kunne klare. Det gjorde, at hun kom fra det inaktive område op til 1,4, som er kanten af normalområdet (det går fra 1,4 til 1,6).

Det havde vi en lang snak om. For umiddelbart lyder det fanatisk og ude at balance, når man hører om folk, der løber hver dag. Men det var faktisk, hvad der skulle til, for at hun ikke fik en dårlig måling.

Det er det her med, at inaktivitet er en lige så stor risikofaktor for din sundhed og din levealder, som det er at ryge og drikke. Så når du har en inaktiv livsstil, viser forskningen, at du dør fem år før, end hvis du har en aktiv livstil, og ikke mindst er de ti sidste år af din levealder brugbare. Du er sund og rask og kan bruge de sidste ti år af dit liv på noget.

Så det her handler ikke om et eller andet skønhedsideal. Det handler simpelthen bare om at være sund og leve længe, og om at vi kan bruge vores lange levealder til noget positivt i stedet for at sidde med en krop, der ingenting kan.