Sund gulerodskage fra Sys Bjerre

Af d. 2. december 2012

Sys Bjerre har sendt mig denne opskrift. Hun skriver:

 

Jeg faldt lige over denne opskrift på rå gulerodskage, helt uden
kokosolie. og helt seriøst så synes jeg de smager bedre end “rigtig”
gulerodskage.
Jeg lavede dem i går til nogle gæster med stor succes!

Tak Sys. Dem må vi alle sammen prøve:)

 

 

Raw gulerodscupcakes

(denne portion er nok til ca. 6 store)

  • 1 kop valnødder (ikke lagt i blød)
  • 1 kop dadler
  • 2 kopper revet gulerod, presset fri for væden (evt i et rent viskestykke)
  • 1 tsk kanel
  • 0,5 tsk tørret ingefær
  • Havsalt
  • Lidt muskatnød
  • Lidt rosiner (hvis du har lyst)
  • “Glasur”
  • 1 kop cashewnødder (usaltede selvfølgelig, og lagt i blød i rent vand i mindst 1 time)
  • 6 dadler (ligeledes lagt i blød i mindst 1 time)
  • 1 spsk citronsaft
  • Evt lidt vand
  • Lidt havsalt

 

Fremgangsmåde:

  • Put dadler og valnødder i en foodprocesson og blend til en rimelig homogen masse. (det gør ikke noget at der er få stykker dadler som ikke bliver helt til mos, det er bare med til at give struktur).
  • Tilsæt revet gulerod, krydderier og evt. rosiner og ælt/bland. smag til.
  • Massen presses ned i små cupcakepapirforme. hold rundt om med den ene hånd så de holder formen, eller stil dem ned i en fast form hvis du har sådan en.
  • Stil på køl.
  • Hæld vandet fra cashew og dadler og blend disse godt sammen med citronsaft  og måske lidt vand afhængig af hvor tyk du vil have din glasur. jo mere blendet massen bliver, jo flottere ser den ud.
  • Smag til med lidt salt.
  • Kager ud af køleskab, glasur ovenpå (i mere eller mindre kunstfærdig udformning, det er op til dig) og så er du good to go : )

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.