Sund eller usund, når man holder ferie??

Af d. 14. juli 2012

Tager du på når du holder ferie?? Nogle gør andre ikke…..

Jeg selv er bedre med min mad, når jeg holder ferie og det skyldes:

1. Prøver i det daglige at give måltider og madlavningen ro, men det lykkes langt langt bedre, når jeg holder ferie. Ingen deadlines eller ting man skal nå. I hvert fald ikke noget man ikke selv kan bestemme. Dvs. der er mere ro omkring det at spise.

2. Resultatet af ovenstående er at jeg spiser langsommere. Tilstræber altid ikke at spise hurtigt til hverdag, men det lykkes hundred procent, når jeg holder ferie.

3. Der tygger jeg maden endnu bedre end normalt, og det er ikke fordi jeg ikke gør det til hverdag, men under en ferie er det bare helt optimalt. En af fordelene ved at tygge maden helt er, at du bedre kan mærke, hvornår du er mæt.

4. Resultatet af ro omkring spisningen er at man har meget, meget lettere ved at mærke, hvornår man er mæt/sulten. Noget jeg arbejder rigtig meget med, hos mine elever. For en meget afgørende faktor i overvægt/ønsket om vægttab er, at folk ganske enkelt spiser for meget. At de ikke lytter til deres krop. Folk skal lære at lytte, så de ikke spiser mere end kroppen har behov for. For gør man det, kan man faktisk spise mange usunde ting uden at tage på. Det handler om mængder.

5. I min hverdag tilstræber jeg altid at få nok frugt og grønt, men også her er jeg bedre, når jeg har ferie.. Når jeg har ferie er jeg god til at lave super duper salater. Hakke og snitte spændende nye kombinationer, hvor det i en travl hverdag ofte bliver det samme.

6. Og det er jo ikke fordi, jeg ikke spiser is, når solen skinner. Men det er der plads til, når man ikke har overspist af selve maden.

7. I forhold til træning kan det også lykkes at presse 15-30 minutters træning ind om morgenen eller om aftenen. Når man er flere på ferie, tager det jo altid sindsygt langt tid, når alle skal gøre sig klar i ferie-mode-tempo. Både om morgenen og om aftenen. Skynd dig at tage løbeskoene, badedraget etc. på, og lad de andre komme i brusebad først. Når du kommer retur, tager du familiens hurtigeste bad, og alle er klar:)))

Forsat god Sommer:)))

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.