Har i dag mailet frem og tilbage med en af de kvinder, jeg vejleder. Vi mailer sammen hver dag i øjeblikket for at optimere hendes kost.

Hun skrev, at hun i går aftes spiste slik. Hvorfor spørger jeg, da det undrede mig. Hun vil gerne tabe sig, og den daglige dialog er netop for at optimere den proces. Så hvorfor slik. Hun svarer, fordi hun var til en komsammen, hvor alle andre spiste slik. I hendes mail til mig skrev hun. “Æv jeg spiste slik”.

Mit svar til hende var, at det ikke gav nogen mening. En mail hvor der stod: Jeg spiste slik og det smagte mig”, synes jeg er i orden. Men at skrive jeg spiste slik og æv i sammen sætning, det giver ikke mening. Og ikke argumentet, at det var fordi de andre gjorde det, når hun reelt slet ikke havde lyst og kort efter fortryder det.

Spis det du spiser, fordi du har lyst. Ikke fordi andre gør eller fordi det er til rådighed.