I dag havde min datter Jasmin og jeg en hyggedag, hvor vi var inde i byen og ordne diverse. Nu siger jeg inde i byen, men det er faktisk sådan, at vi jo bor i midten af byen. Og når vi taler mad og det at bo midt i byen, så er der ikke andet end butikker og take away og 7-Eleven og bagerier og den slags, så det er meget nemt at købe diverse snacks døgnet rundt. 20 meter fra vores hoveddør ligger Van Hauen, Meyers og Netto og rundt om hjørnet er der en Irma, Brugsen og en Fakta. Og der er en 7-Eleven lidt længere væk. Og ind imellem alt det her er der cafeer og juicebarer og jeg ved ikke hvad. Jeg underholder tit mine børn med, at da jeg voksede op ude på landet, der skulle vi køre et godt stykke for at finde Brugsen (den eneste butik, der var), som i øvrigt lukkede klokken 18. Så hvis vi var lækkersulten eller havde lyst til et eller andet, så var det umuligt at få noget. Det vi så gjorde var at lave æggesnaps og tog hviden fra og piskede det med sukker (det var før vi kendte til salmonella).

Nå men, Jasmin og jeg skulle købe lidt tøj, og da vi mødtes sagde hun, at hun var lidt sulten, for hun havde ikke fået så meget til frokost. Jeg var også lidt sulten, så vi gik og talte om, hvad vi skulle spise. Vi bliver enige om, at vi skal have noget fra Meyers. Jeg går ind i butikken og siger, at jeg skal have to scones. Den søde unge pige i Meyers, spørger, om jeg ikke vil have tre, da det jo næsten koster det samme som to. Jo, tænker jeg. Hvem vil ikke gerne have noget gratis. Og jeg køber 3 scones i stedet for 2.

Vi spiser vores scones og taler om, hvor godt den smager. I klapvognen ligger den tredje scone vi har næsten har fået gratis, som hverken Jasmin eller jeg reelt kunne spise. Efter vi har købt tøj går jeg en tur med Sebastian i klapvognen og tænker ved mig selv, at det er da også en skam, at jeg har købt sådan en lækker scone af økologisk smør og mel. Den er jeg da nødt til at fortære. Og så spiser jeg den. Bagefter begyndte jeg at grine af mig selv. For det er det, jeg underviser andre i ikke at gøre. Den første scone smagte himmelsk, og den anden smagte da heller ikke dårligt, men slet ikke så godt som den første scone. Og jeg var ikke sulten, da jeg spiste den anden. Jeg var måske for nærig, men jeg havde bare ikke lyst til at smide den ud eller gemme den til næste dag, hvor den ville været blevet tør. Og det med at få tre betal for to – sker meget ofte.

Jeg synes det er en sød lille historie ikke mindst, forbi jeg netop underviser i, at man skal købe det ens umiddelbare behov er og ej en større mængde. Køber du mere, så spiser du det også. Også selvom du ikke er sulten som jeg ej var i dag. Og er du i gang med at ændre vaner og/eller vil tabe dig, så er det en dårlig ide. Derfor overskriften – du sparer penge, men ikke kalorier.