Produkter
I Arndal skræddersyr vi din ansigtsbehandling ud fra tre forskellige produktserier: Murad, Mesoestetic og TEAM DR. JOSEPH. Deres meget forskellige egenskaber sikrer, at vi er i stand til at imødekomme netop dine behov.
Murad
Murads produkter er udviklet af Dr. Murad og er kendt for at være den første læge-godkendte hudplejeserie. Serien er meget omfattende og har specialudviklede produkter til alle hudtyper og aldersgrupper. Produkterne fokuserer på fugtgivende ingredienser, der forebygger væsketab, tiltrækker vand til huden og reparerer hudens barriere. Ligeledes beroliger produkterne irriteret hud, mindsker dannelse af frie radikaler og forbedrer hudens fugtbalance. Fælles for alle Murads produkter er også det høje indhold af antioxidanter, der neutraliserer frie radikaler, styrker og optimerer hudens naturlige forsvar samt sikrer en mere klar og ren hud.
Mesoestetic
Mesoestetic er et internationalt hudplejebrand med rødder i farmaceutisk forskning og mere end 30 års erfaring. Produkterne er kendt for deres høje koncentration af aktive ingredienser og dokumenterede effekt – uden at være egentlige medicinske behandlinger.
Serien tilbyder avanceret kosmetisk hudpleje, der målrettet arbejder med bl.a. pigmentforandringer, akne, aldringstegn og fugttab. Produkterne er udviklet til både professionel brug og hjemmepleje og er ideelle for dig, der ønsker synlige resultater med fokus på hudens sundhed og balance.
Hos os finder du et nøje udvalg af Mesoestetic-produkter, som kombinerer effektivitet med mildhed – perfekt til din daglige hudplejerutine.
TEAM DR. JOSEPH
Team Dr. Joseph er en eksklusiv italiensk hudplejeserie, der forener banebrydende teknologi med udsøgte, økologiske ingredienser. Med fokus på bæredygtighed og naturlig perfektion tilbyder de en luksuriøs plejeoplevelse for sund og strålende hud.
Ekstra til din behandling
Hos Arndal har du mulighed for at tilføje 30 minutters valgfri forkælelse til din behandling.
Se alle mulighederne herVores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 37 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.
Spaen kan bookes i maks. 2 timer.
Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 500 kr.
Lørdag og søndag tager vi kun imod bookninger af minimum 55 minutters varighed.
Inden din behandling viser vi dig ned til omklædningsrummet, hvor du i ro og mag kan skifte hverdagsuniformen ud med blød badekåbe og slippers. Vi ser gerne, at alle vores gæster indleder deres behandling på denne måde. Også dem, som ikke ønsker at benytte sig af den frie adgang til spaområdet. Det gør vi, fordi vores behandlingsrum ikke har omklædningsfaciliteter. Og fordi der i vores behandlingsrum flittigt bruges olier, scrubs og diverse cremer, som helst ikke skal lave ulykker på dit tøj. Endelig ligger det os også meget på sinde, at vi bruger den reserverede tid på det væsentlige fremfor på omklædning.