Sonja Richter: Sundhed handler om at have energi og føle sig stærk
De fleste går i gang med en livsstilsændring fordi de ønsker at tabe sig. Ofte oplever jeg holdningen: “Hvorfor træne, hvis du ikke skal tabe dig”. Men at træne handler også om, at være stærk. At have energi. At have overskud. Og føle sig ubesværet i sin hverdag. At kroppen ikke er en hindring.
Folk tilskriver ofte alderen. Jamen, det er fordi jeg er blevet ældre. Og der sidder jeg med kunder, der rent faktisk er yngre end mig (måske de bare ikke ved det). Men nej! Din alder behøver ikke være en hindring og lad være med, at bruge det som en undskyldning eller sovepude for ikke at komme i gang eller få en stærk krop. Jeg har flere medlemmer i mit fitness center som er ml. 60 og 70 år gamle. Og de er i bedre form end flere af de yngre kunder jeg har som er omkring de 30 år.
Da Sonja var med på mit Boot Camp hold var der flere af de andre deltagere der sagde: “Hvorfor er du her? Du skal jo ikke tabe dig”. Men at have en sund stærk krop handler ikke altid kun om vægten. Det handler også om, at få nok af den rigtige mad, så du har energi og overskud. Og ja, som jeg lige skrev, at have en stærk krop.
Sonja Richter har været på mit 12 ugers Boot Camp forløb og hendes krop føles som da hun var 16 år, hvilket hun på ingen måde havde forstillet sig.
Sonja udtaler: ” Selv om jeg både har en skuespilleruddannelse, der er meget kropsligt funderet, og jeg bruger min krop som mit instrument hver dag, kunne jeg mærke, at jeg var holdt op med at lytte til den. En slags langsom, snigende sygdom, som jeg tilskrev alderen”.
”Jeg opdagede, at maden var min største udfordring. Jeg har aldrig spist nok eller spist det rigtige og derfor næsten altid manglet energi. Det var lidt af et chok at opdage. Jeg troede bare, at jeg var doven, og det var svært at lave om på. ”
” Efter to måneder, hvor Sonja, som hun siger, gjorde sig selv den tjeneste at gøre præcis, hvad Lotte Arndal sagde, blev alt bedre. Min krop føltes som den gjorde, da jeg var 16 år, noget jeg på ingen måde havde forestillet mig kunne ske”.