Sofa eller træning? Kage eller gulerod?

Af d. 3. december 2012

Havde for 14 dage siden en lang samtale med en af de kvinder, der er i forløb hos mig.

Hendes liv er pt, som vi alle har prøvet i en periode, ikke lige det fedeste i verden.

Udfordringer på jobbet. Et forhold som ikke kører optimalt. Og dernæst en meget træt krop, der værker og som hun ikke synes ser ud som hun godt kunne tænke sig. I hendes tilfælde 10 kg tungere end tidligere.

Og spørgsmålet er så: “Hvad gør man?”. Hun har gennem de sidste par år valgt sofaen – hun var træt og udkørt. Og kagen fordi hun manglede energi.

Jeg mener IKKE, at sund kost og træning løser alle problemer – slet ikke.

Dog spurgte jeg hende om problemerne blev mindre af at lægge sig på sofaen og spise en kage, hvilket var hendes tidligere strategi. Hun svarede: “Nej, det mener jeg ikke”.

Mit svar var så: “Kan vi så ikke aftale, at du går ned og træner alligvel og vælger det sunde mad i så lang en udstrækning som muligt”. Reelt kan vi alle finde undskyldinger for at lægge os på sofaen. Men omvendt kan vi også finde undskyldninger for at træne. Bevægelse og sund mad giver energi. Og energi har man netop brug for, når livet udfordre en.

Kvinden her har tabt sig 2 kg på de 14 dage, der er gået siden vores samtale. Og bare det at hun kan mærke en forandring på kroppen og ikke mindst mentalt gør, at hun nu har lettere ved at komme i træningstøjet, når sofaen kalder.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.