Smoothie er ikke slankemad

Af d. 23. maj 2013

Jeg har regnet ud hvad det ”koster” rent kaloriemæssigt, når man spiser forskellige  fastfood-emner som McDonalds menu og en pizza. Det er helt vildt, synes jeg. Især når  man ser på hvor meget det snupper af éns daglige energibehov:

McTasty Menu

McTasty Bacon Menu med mellem cola og mellem pommes frites inkl. ketchup og  salatmayonnaise: 1445 kcal

80 % af dagligt energibehov*

Pizza

En gennemsnitlig pizza med tomat, ost, pepperoni, løg og hvidløg: 1510 kcal

83 % af dagligt energibehov*

Cheesecake

Industrifremstillet cheesecake – 1 stykke (200 gram) 640 kcal

36 % af dagligt energibehov*

Smoothie

Når man så ser på et ”sundt” måltid som en smoothie – som de fleste spiser som mellemmåltid, og dermed får hovedmåltiderne oveni – synes jeg også det er overvældende hvor meget energi, der i virkeligheden er i:

Smoothie med 2 dl soya eller rismælk, 2 spsk hørfrøolie, 3 spsk kværnede hørfrø, 1 tsk kanelpulver, citronskal, 3 spsk valleproteinpulver, 1 banan og 200 gram frosne bær: 775 kcal

43 % af dagligt energibehov*

 

Min pointe er, at der er god grund til at være opmærksom på hvad man spiser og drikker hvad enten det er sundt eller ej. I hvert fald hvis man er ude på at passe på vægten. De oplyste procenter skal ses i forhold til en almindelig kvinde på 60 kilo, som IKKE ønsker at tabe sig. Hvis man er på vej ned i vægt, er tallene altså betydeligt tungere.

Men lige meget hvad, vil jeg altid anbefale at få nogle vitaminer ind med kalorierne. Det er bare vigtigt at være opmærksom på, at en smoothie ikke er slankemad og at fastfood ofte er værre end vi forestiller os.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *