Proteinbar efter træning?

Af d. 2. oktober 2013

Har skrevet om dette et par gange før. Men mange spørger til om det er optimalt, at spise proteinbar efter træning.

I mange fitnesscentre findes der automater med et stort udvalg af forskellige barer, som indeholder protein og kulhydrat til de aktive fitnessudøvere.

Det er en kendt sag, at det kan være hensigtsmæssigt at indtage en smule kulhydrat efter konditionstræning og lidt protein efter styrketræning. Simpelthen for at restituere bedre, og dermed få mere ud af træningen.

Jeg er bare ikke så vild med alle de tilsætningsstoffer og kunstige smagsstoffer, de tilsætter barerne. Det har ikke noget med mad at gøre!

Selvom det endnu ikke er bevist, at barerne kan være usunde, vil jeg alligevel anbefale at finde et alternativ, hvis du vil spise efter træning.

Optimalt ville jeg anbefale en lille bøf med nogle bagte grøntsager, men da måltidet skal indtages lige efter træning for at give den bedste effekt, er det nok lidt urealistisk.

Alternativt kan jeg anbefale (til kvinde på 65 kg efter kombineret styrke- og konditions-træning):

  • ½ skive rugbrød med 2-3 skiver kødpålæg
  • 6 nødder og ½ banan
  • 1 kogt æg og ½ skive rugbrød
  • 1 æble og 10 mandler
  • 2 gulerødder og 60 gram tun

Det er naturligvis lidt svært at ramme den optimale sammensætning af kulhydrat og protein, men det vil til enhver tid være bedre end ingenting:)

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *