CoachingGæsteblogger

Ja, sådan rundede Anne Skare sit indlæg af omkrig dyr og depression. De fik en anden læser til at reagere. “Hvad mener du med ynk?”. Anne sendte nedenstående svar, som ramte mig – på den gode måde. Ikke forbi jeg er nævnt, men fordi det er så rigtigt.

Hej Tina – det samme som asta-marie skriver, stort set. Dårlige ting sker for alle mennesker. Nogle mennesker sker der flere dårlige ting for end andre. Man skal ikke sparke til dem, der ligger ned naturligvis! Og dem med underskud skal række en hjælpende hånd, til dem der er i underskud (som skal turde tage imod den). Livet kører os op og ned, og alle kommer til at ramme bunden. Hvis man piver og klynker gør man det som regel fordi, man synes det er synd for én selv – og lige det kan man som voksen godt holde op med. For der er ikke nogen andre, der synes det er synd for en, og at ynke er tit en bjørnetjeneste. Jeg pev og klynkede rigtig meget de første 6 ugers hos Lotte, indtil det gik op for mig at hun var skideligeglade – og jeg fik nul opmærksomhed. Hun syntes desværre ikke det var synd for mig, at jeg var i så sindssyg dårlig form. Faktisk insisterede hun på at det var min egen skyld og mit eget problem. Hun påstod hårdnakket at jeg ikke kom i bedre form endsige smed noget fedt af at pive, og til min store forargelse syntes hun ikke det var synd for mig, når jeg med syre i lårene vraltede ud af hendes træningscenter. Men hvis der er nogen der har opnået noget stort og godt ved at trække klynke-kortet som voksen, så vil jeg da gerne oplyses 🙂

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment