Overskud lig med balance indeni eller?
Har i dag haft en meget interessant snak med vores psykolog, som arbejder hos os deltid. Udover at arbejde hos Arndal arbejder hun i kommunen.
Vores snak i dag gik ikke på nogen specifik klient, men mere på forskellen mellem de to grupper. Og jeg fandt hendes betragtninger yderst interessant.
Vi talte om at mine kunder generelt er utrolig selvhjulpne på overfladen. Dermed menes, at man som person klarer sig godt i livet. Med familien og på job, og når man har uro på et område, eller uløste problemer følelsesmæssigt, bliver det ofte henkastet med “pyt – det går nok”, “det er ikke så slemt”, “jeg klarer mig jo meget godt”.
Følte mig lidt ramt, da hun beskrev det på den måde, og kunne klart nikke genkende til det fra samtaler jeg har både privat og professionelt. At man eksempelvis sidder i en høj stilling, og har rigtig meget overskud i en del af sit liv, betyder ikke nødvendigvis, at man ikke kan have brug for hjælp i en anden del af ens liv.
Som psykologen beskrev det, så bliver overskuddet til en kattelem – en “flugt-vej” væk fra de nærgående spørgsmål, som afledes med “det er ikke så slemt”. “Jeg klarer mig jo meget godt”.
Og som hun fortalte, så har de klienter hun møder i sit andet arbejde en hel anden udfordring med manglende kapacitet og andre ting, som bliver deres forhindring for at komme videre.
Ja, vil bare lige dele vores samtale med dig, da jeg selv fandt den interessant.
God dag!