Opskrift: Supernem salat af råmarineret glaskål
Fra niecen i Jylland kommer her opskriften på en lækker salat.
- 2 glaskål
- Saft fra 0,5 citron
- 1 håndfuld frisk mynte (kan erstattes af andre friske urter)
- 1 håndfuld granatæblekerner
- Hvid balsamico
Skræl glaskålene og skær dem så tyndt som muligt på et mandolinjern. Alternativt, kan du rive dem på et rivejern.
Pres citron udover og hæld 1-2 spsk. Balsamico udover. Vend godt og pynt nu med mynte og granatæblekerner.
En super frisk og nem salat som går godt til både kød og fisk. Kan varieres med fx ristede græskarkerner eller mandler.