Opskrift på æbleskiver med bacon og gedeost du virkelig må prøve
Har i fredags og i dag lavet de lækreste æbleskiver. Havde inviteret venner til gløgg og æbleskiver og min bedre halvdel synes ikke, der var nok rigtig mad over det. Spurgte derfor Anders Aagaard som er kunde hos mig om han havde et forslag. Anders er kok og han ejer Madklubben. Han kom med den ide, at jeg lavede 3 varianter af æbleskiver.
- Den første variant er den klassiske med flormelis og marmelade til.
- Den anden variant, der undlod jeg sukker og kardemomme og tilføjede lidt gedeost i hver som du kan se på billedet. Til dem serverede jeg blommekompot.
- Den trejde variant brugte jeg bacon og scarlotte løg. Igen brugte jeg en helt almindelig opskrift på æbleskriver, men undlod sukker og kardemomme. Dertil serverede jeg oliven tapanade, oliven, og rød pesto. Som tilbehør serverede jeg også gulerodsstænger og clementiner.
Udover gløgg, serverede jeg en god flaske rødvin.
Kan kun sige, at vores gæster både i fredags og i dag var helt vilde med det. Selv børnene var vilde med dem med bacon og gedeost. Kan virkelig anbefales.
Forsat god 3. søndag i advent:-)