Opskrift: Kerneboller
En af mine boot campere deler denne opskrift med os andre.
Så til dem af jer, der har tid til at bage selv er her lidt inspiration.
God søndag:)
Du skal bruge
- 75 g hørfrø
- 75 g kokosmel
- 75 g solsikkekerner
- 125 g mandler
- 5 æg
- 4 spsk kokosolie eller olivenolie
- 1 spsk kanel
Sådan gør du
Blend hørfrø, kokosmel, solsikkerkerner og mandler til fint mel. Tilsæt resten af ingredienserne og bland hele massen.
Form dejen til boller, ikke for tykke, så bliver de ikke bagt ordentligt. Bages i 60 min. ved 150 grader.
Ps. På billede er der lavet dobbelt portion.