Ny forskning: Vores adfærd nedarves til børnene

Af d. 28. oktober 2016

Den her undersøgelse skrev jeg om før sommer, da bloggen var nede. Synes dog den forsat er spændende og relevant, så selvom det er et stykke tid siden, at undersøgelsen kom ud, får du mit resume her:)

Ny forskning viser, at sædceller ”husker” dårlige vaner, og disse kan sandsynligvis derigennem påvirke ufødte børn og deres risiko for at udvikle sygdomme.

Den epigenetiske arvelighed, som fænomenet kaldes, fungerer ved, at nogle molekyler, der sætter sig omkring arvemassen og genmaterialet, kan tænde eller slukke for forskellige gener.

Molekylerne ændrer sig alt efter den livsstil, man har, og det miljø, man færdes i. På den måde sætter man en personlig signatur på sin arvemasse, og gennem sædcellerne kan signaturen nedarves til den næste generation, har Ida Donkins forskning dokumenteret.

Ida Donkins ph.d.-projekt har undersøgt to grupper af overvægtige mænd. Den ene gennemgik en fedmeoperation, mens den anden deltog i et længerevarende og intensivt træningsforløb.

Hos begge grupper kunne hun konstatere, at epigenetikken forandrede sig markant. Allerede en uge efter operationen var sædcellernes epigenetik påvirket, og efter et helt år med vægttab er den helt anderledes end ved udgangspunktet. For de motionerende mænd ændrede epigenetikken sig på blot seks uger, men de fleste af ændringerne forsvandt igen i løbet af tre måneder, efter motionsforløbet var afsluttet.

Ændringerne sker interessant nok primært i forhold til gener, der styrer vores appetitregulering. Det kan derfor muligvis forklare, hvorfor børn af overvægtige fædre oftere udvikler fedme, selv hvis deres mødre er slanke.

»Sædcellernes epigenetik ændres aktivt af vores livsstil, og nogle af disse ændringer er så dynamiske, at de relativt hurtigt springer tilbage til udgangspunktet, når livsstilsændringen ophører. Andre ser ud til at blive påvirket mere permanent,« siger Ida Donkin.

Og det er ikke bare det, man spiser, der påvirker den individuelle signatur på kønscellernes arvemasse. Også rygning og traumatiske oplevelser sætter et aftryk, og måske gør både gestik, humør og andre karakteristika også.

Indtil videre er forskningen dog ikke nået så langt, men epigenetikken kan bidrage til at forklare samspillet mellem arv og miljø.

»Det er det ‘missing link’, vi længe har ledt efter, for det gør os klogere på, hvordan ens mange forskellige gener kommer til udtryk og hvorfor,« siger Ida Donkin. Og opdagelsen af, at epigenetikken også kan overføres til de følgende generationer, er helt ny.

Kilde: https://www.information.dk/indland/2016/03/dine-saedceller-husker-livsstil

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *