Motion er vigtigere end kosten for din sundhed
I min hverdag som kostvejleder og træner oplever jeg, at de fleste, der opsøger mig for at optimere deres sundhed, har en overdrevet fokus på kosten. De tror, at hvad de spiser, er det primære – og når det gælder træning, er de ofte optagede af det perfekte træningsprogram.
Men to afgørende faktorer, som ofte bliver overset, og som overrasker mange, er:
- Mængden af mad, ikke kun hvad de spiser:
Mange tror, at de spiser “sundt”, men overser, at kalorieindtaget stadig er afgørende, hvis målet er vægttab, muskelopbygning eller generel sundhed.
- Hvor aktive de er i hverdagen – ikke kun i træningstiden
Det handler ikke kun om 3-4 træningspas om ugen, men om daglig bevægelse.
Hverdagsaktivitet – gåture, trapper, cykling, stående arbejde – spiller en enorm rolle i energiforbrug og generel sundhed.
Ny undersøgelser understøtter min pointe
En omfattende undersøgelse af 720.000 veteraner viser, at motion er den vigtigste faktor for et langt og sundt liv – mens kosten faktisk kun kom ind på en 5. plads.
Selvom en sund kost er vigtig, er fysisk aktivitet afgørende for at reducere risikoen for sygdomme, forbedre hjerte-kar-sundhed og øge livskvaliteten. Regelmæssig bevægelse, uanset om det er styrketræning, løb eller blot daglig aktivitet, har en enorm effekt på både fysisk og mental sundhed.
Får du mere motion ind i hverdagen – uden at ændre alt:
- Brug hævesænke bord på arbejdet
- Hold walk & talk møder, hvis muligt.
- Tag telefonmøder stående/gående i stedet for siddende
- Stå af toget én station før/eller parker lidt længere væk og gå resten af vejen.
- Brug trappen i stedet for elevatoren.
- Når du mødes med venner så gå en tur i stedet for at sidde på cafe
- Lav sport med dine venner så som padel
- Find en aktivitet, du glæder dig til
- Planlæg motion ligesom andre aftaler – det øger sandsynligheden for, at du gør det
- Lav en realistisk plan – hellere lidt men ofte end slet ingenting
Husk: At alt aktivitet tæller.
Du behøver ikke gå i fitness 5 gange om ugen for at forbedre din sundhed. Små daglige ændringer i din hverdag gør en stor forskel.
Kilde:
“Impact of 8 lifestyle factors on morality and life expectancy among United States veterans: The Million Veteran Program. Am J Clin Nutr. 2024;119(1): 127-135.