Majs
Majs smager dejligt og giver den dér dejlige hurtigt mættende fornemmelse. Men majs snyder de fleste lidt – fordi mange betragter den som en grøntsag og dermed har grøntsagens egenskaber. Men det er den desværre ikke.
Majs er en kornsort og indeholder både mange kalorier og meget mere stivelse end grøntsager.
Hvis man sammenligner majs med ærter (som faktisk er en forholdsvis kalorietung og stivelsesholdig grøntsag) ser det således ud:
Ærter – indhold pr. 100 gram:
- Energi: 76 kcal
- Protein: 6,1 g
- Kulhydrat: 13,6 g
- Fibre: 4,7 g
Majs – indhold pr. 100 gram:
- Energi: 112 kcal
- Protein: 3,3 g
- Kulhydrat: 22,6 g
- Fibre: 2,2 g
EN GULEROD INDEHOLDER TIL SAMMENLIGNING 39 KCAL PR 100 GRAM
Derfor bør både majs og ærter nydes med mådehold hvis man er ude på at tabe sig eller generelt for at spare lidt på kalorierne.