Magnesium mod træg mave

Af d. 15. august 2013

Magnesium er et mineral og er et af de mest almindelige stoffer i kroppen. Et menneske indeholder cirka 24 gram magnesium, af dette er 70% bundet i skellettet det rasterende i musklerne og andet blødt væv.

Magnesium virker som en co-faktorer for mere end 300 forskellige enzymer og deltager f.eks. i både energiproduktionen og i omsætningen af kulhydrat og fedt, samt dannelsen af protein og indgår i mange hormonelle processer. En anden positiv virkning af magnesium er, at det virker afslappende på muskulaturen og kan derved afhjælpe menstruationssmerter idet livmoderens muskler bliver afslappet. Det siges også at det kan afhjælpe PMS af samme årsag.

I forhold til toksicitet, tolereres magnesium vældigt godt og man kan tage helt op til 1000mg i perioder. For meget magnesium giver tynd mave.

Magnesium findes i bladgrøntsager, nødder og frø, kornprodukter samt lidt i mælkeprodukter.

Forstoppelse: At gå for længe af gangen uden at komme af med sin afføring, er ikke særlig sundt da der nemt sker ophobninger af affaldsstoffer i kroppen som bl.a. kan give uren og usund hud. Endvidere giver forstoppelse ofte udspilet og oppustet mave, som udover at være ubehagelig, også kan virke hæmmende på den enkelte da maven måske ”stritter” lidt synligt under tøjet. Forstoppelse kan også give dårlig ånde, ildelugtende tarmluft og afføring samt påvirker immunsystemet negativ. Det er altså ikke hensigtsmæssigt, at lide af forstoppelse og man bør absolut ikke bare acceptere tilstanden, men forsøge at finde en løsning på problemet.

Hvis man lider af forstoppelse eller træg mave, kan det i visse tilfælde afhjælpes ved et ekstra tilskud af magnesium. Fordelen ved magnesium er, at det ikke sløver eller gør tarmen afhængig og det kan derfor være en hjælp i en periode. Man kan tage det på forskellige måder, bl.a. som magnesiumoxid som er en kemisk forbindelse af magnesium og ilt. Magnesiumoxid eller magnesia virker afførende ved at stoffet optages i mave-tarmkanalen og det der ikke bliver optaget, vil virke vandsugende i tarmen og derved gøre tarmindholdet mere tyndtflydende og nemmere at komme af med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentar