Må jeg spise spaghetti?

Af d. 25. januar 2016

Det spørgsmål får jeg ofte i forbindelse med, at folk starter kostvejledningsforløb op hos mig. Kulhydrater er jo meget udskældte og flere starter også med at sige, når de sætter sig ned overfor mig – at de ikke spiser noget brød, kartofler, pasta eller ris.

Brød, kartofler, pasta og ris indeholder meget energi = brændstof. Så det giver god mening, ikke at spise for meget af den kostgruppe, når man ønsker at tabe sig og ikke bevæger sig særlig meget. Her mener jeg at du har et stillesiddende arbejde og går til træning et par gange om ugen.

Dog er den en stor fejlantagelse, at man kun kan tabe sig, hvis man helt undgår denne kostgruppe. At det ikke er sundt er også et andet fejlargument, da denne kostgruppe indeholder mange kostfibre. Du ville kunne tabe dig selvom du spiser brød, pasta etc, hvis din samlede mængde af energi-indtaget er mindre end den mængde energi du forbrænder.

Rigtig mange af dem som jeg kostvejleder får anbefalet at øge indtaget af grønsager per dag. Hvormed at de dels når op på de anbefalede mængder af grønt, og dernæst bytter noget af brød, pasta etc. ud med grønsager.

Dernæst sætter jeg fokus på at dem jeg vejleder bevæger sig dagligt og ej kun de dage de træner. En travl hverdag er ikke ensbetydende med nok fysisk bevægelse. Jeg holder øje med at dem jeg vejleder har nok daglig bevægelse i form af 10.000 skridt dagligt udover at de gerne skal træne 2-3 gange om ugen.

Bevæger du dig dagligt i form af 10.000 skridt og træner et par gange om ugen er der “råd til”, at du kan spise brød, pasta etc og være normalvægtigt.

På billede kan du se, hvordan jeg netop har spist spagetti med mine børn. Kødsovs. Dampede bønner. Og dertil tomat salat med ost og kickærter.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *