Kost

LCHF er en diæt der er stærkt inspireret af Atkins kuren (low-carb diet), men som fokuserer mere på et højt indhold af fedt og proteiner. Det betyder at pasta, ris, brød og kartofler er ”no go”, frugt skal spise med forsigtighed og margarine og andre blandingsprodukter er ligeledes ”no go”. Du skal derimod indtage enkel mad uden tilsætningsstoffer som eksempelvis kød, fisk, fjerkræ, æg og rene fedtstoffer som smør, kokosolie og andre gode olier og overjordiske grøntsager.

Diæten henvender sig til flok, der ønsker at opnå et vægttab uden hele tiden at føle sult eller skulle tælle kalorier. Diæten benyttes også til folk med helt normal vægt, men som ønsker sig fri af diverse laster som eksempelvis sukkertræng eller til flok som ønsker sig mere energi og overskud i hverdagen.

Den korte videnskabelige forklaring til at LCHF virker er, at når du undgår sukker og stivelsesholdige fødevarer, stabiliseres dit blodsukker og mængden af insulin falder. Dette vil øge din fedtforbrænding samtidig med at du vil føle dig mere mæt bl.a. pga. den øgede energitætte kost.

LCHF er velegnet til korter perioder, men forskningen er stadigvæk mangelfuld i forhold til konsekvenserne på langt sigt. Eksempelvis er en af bivirkningerne ved denne diæt, at det høje fedtindhold og lave indtag er kulhydrat, potentielt kan øge kolesteroltallet.

2 kommentarer

  1. Hej!

    Jeg skriver fordi jeg ikke kan lade være 😉

    I den sidste afsnit om LCHF skriver du “forskningen er stadigvæk mangelfuld i forhold til konsekvenserne på langt sigt” – Har du lagt mærke til, hvad der er sket verden over siden man begyndte at skære drastisk ned for fedt, kraftig op for kulhydrater samtidig med, at folk motionerer som aldrig før? – Vidste du, at basis for kostanbefalinger ikke var mere end et kvalificeret, men forkert gæt? Der finden ingen EVIDENS for de anbefalinger og slet ikke i den omfang, sundhedsstyrrelsen kræver nu om dage.
    Er kost i forbindelse med sundhed vigtig for dig, læs Ann Fernholms bog “Et sødere blod” fra 2015 med en masse aktuel forskning (og hun er ikke fra “LCHF-lobbien”!!!) eller se fx en online-forelæsning holdt af én der hedder Dr. Robert Lustig – og han har heller ikke noget som helst med LCHF at gøre, men hør, hvad han har at sige – kan du nemt finde på youtube fx “Sugar – The Bitter Truth” eller den dokumentar: “The Skinny of Obesity”.
    Dét sætter ting i perspektiv og giver MEGET stof til eftertanke, hvad vi al få anbefalet!
    Med venlig og godt ment hilsen,
    Inga (sygeplejerske, kostvejleder, slankekonsulent og autodidakt ift lowcarb-kostformer)

  2. Hej Inga,

    Hvis du fulgt med på bloggen her vil du vide, at jeg ikke er fedtforskrækket. I de 15 år jeg har kørt forløb har mine deltager blev anvist, smør, nødder, olier, ost etc.

    Og du har ret i at noget af den bredere forskning og universiteter efterhånden understøtter, at det ikke er fedtet, men sukkeret vi skal være obs på. (ikke dermed sagt, at mængden af fedt i forhold til mængden af bevægelse ikke forsat er relevant).

    Folk bevæger sig ikke mere og mere som du skriver. Tværdigtmod – folk bevæger sig mindre og mindre. Det viser alle større undersøgelser i både ind- og udland. Der er en yngre gruppe, som dyrker motion mange gange om ugen, men den gruppe og trend er mindre end befolkningen samlet set.

    At forskningen skulle vise, at det er sundt, at undlade kulhydrater helt – kan jeg heller ikke se. I hvert fald den anerkendte del af forskningen. En ting er raffineret sukker, men noget andet er, at vejlede folk i ikke, at måtte spise en skrive rugbrød eller brune ris.

    Mvh Lotte Arndal

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment